Danske Sprogseminarer A/S
Danske Sprogseminarer A/S Webjournalistuddannelse, 5 hele dage, startdato: 20. marts 2012, ved Vibeke Thøis Madsen Get rid of your Danglish, 14. april 2011, ved David Hoskin Kursus i Assertionstræning - forebyg konflikter og skab bedre samarbejde, 11.-12. april 2011, ved Birgitte Sally Kursus i Engelsk korrekturlæsning, 18.-19. april 2012, ved Henrik Gottlieb
 
 

Prøv din sprogviden

Bestil kursuskatalog

Danske kurser

Engelske kurser

Uddannelser

Sprognetværk

Kursussteder

Undervisere

Få korrekturlæst din tekst

Få oversat en tekst

Registre

- Danske korrekturlæsere

- Engelske korrekturlæsere

- Webjournalister

 

 

Skræddersyede kurser

Skræddersyede kurser er en hensigtsmæssig måde at arrangere efteruddannelse på for grupper af medarbejdere. Når undervisningen foregår hos jer, er prisen pr. deltager væsentligt lavere; I bestemmer selv hvornår og hvor længe vi skal undervise, og indholdet lægger vi til rette så det er skræddersyet til jer. Vi kan skræddersy alle de kurser der står i vores oversigt her. Vi blander også emnerne efter behov.

Hvis I ønsker det, kan vi udføre en foranalyse af jeres tekster. Målet er at afdække hvor den enkelte medarbejder har sine kommunikative styrker/mangler. Med denne viden kan vi endnu bedre skræddersy et kursus som passer til jeres behov.

Vi anbefaler en holdstørrelse på højst 12 personer.

Du er velkommen til at ringe til os på 3888 0912 for at få vejledning i valg af det rigtige forløb for jer. Eller du kan maile til jane@sprogseminar.dk for at få et tilbud.

 

Her er en række eksempler til inspiration:

Skriv klart, forståeligt og professionelt

Selv den bedste tanke duer ikke hvis den ikke er formuleret godt. Sproget skal flyde rigtigt, der må ikke være fejl, og tegnene skal sættes korrekt.

På dette kursus lærer deltagerne at skrive klart og forståeligt, at undgå lange og kringlede formuleringer og at se forskel på en god og en mindre god tekst. Det er nemlig slet ikke så vanskeligt at forbedre en tekst.

Korrekturlæsning

Driftsikker korrekturlæsning af skriftlig kommunikation er afgørende for virksomhedens anseelse udadtil. Selv den mest velmente tekst bliver fælt skæmmet af sprogfejl.

Selv om man er god til dansk, kan man sagtens komme i tvivl når man skal læse korrektur på egne og andres tekster. Man kan sagtens være temmelig sikker på at en rettelse er korrekt, men hvordan er det nu lige reglen er? Lad os arrangere et skræddersyet kursus der giver deltagerne de fornødne forudsætninger for at læse korrektur og for at argumentere kvalificeret for rettelserne.

Tegnsætning og retskrivning

Kommaer, punktummer og de andre tegn er ganske små. Men de kan fylde kolossalt meget i læserens bevidsthed hvis de ikke er sat rigtigt. Det samme gælder sprogfejl. Selv en beskeden svipser kan betyde at tekstens indhold går hen over hovedet på læseren.

Det kan virke urimeligt, men sådan er det. Og man kan gøre noget ved det. På et skræddersyet kursus i jeres virksomhed kan I lære at sætte kommaerne og de andre tegn rigtigt, og I får et solidt tag på begrebet sprogrigtighed – til gavn for teksterne.

Grammatik og retskrivning

Det er med grammatik som med færdselsreglerne: Man kan den bare. Eller kan man nu også det? Det var måske en god ide at lade os arrangere et skræddersyet kursus til dem af virksomhedens medarbejdere der har brug for at kende grammatikken til daglig (det er flere end man skulle tro).

Når man kender sin grammatik, kommer man automatisk til at skrive bedre. Det styrker virksomhedens kommunikation, både indadtil og udadtil.

Notatteknik og referatteknik

Mange gyser ved tanken om at blive udpeget til referent. Hvordan skal man skrive så resultatet giver et dækkende referat af mødet? Kan man i det hele taget følge med når man skal lytte og skrive samtidig?

Det behøver slet ikke at være så indviklet, men det kræver nogle færdigheder i notatteknik og i at skrive det endelige referat. Her findes der nogle håndgribelige teknikker.

Loading
 
 

Danske Sprogseminarer A/S

Turbinevej 26 | 3150 Hellebæk | 3888 0912 | facebook.com/sprognetvaerket | info@sprogseminar.dk

© Danske Sprogseminarer