Danske Sprogseminarer A/S
Danske Sprogseminarer A/S Webjournalistuddannelse, 5 hele dage, startdato: 20. marts 2012, ved Vibeke Thøis Madsen Get rid of your Danglish, 14. april 2011, ved David Hoskin Kursus i Assertionstræning - forebyg konflikter og skab bedre samarbejde, 11.-12. april 2011, ved Birgitte Sally Kursus i Engelsk korrekturlæsning, 18.-19. april 2012, ved Henrik Gottlieb
 
 

Prøv din sprogviden

Bestil kursuskatalog

Danske kurser

Engelske kurser

Uddannelser

- Dansk korrekturlæsning

- Engelsk korrekturlæsning

- Skribentuddannelse

- Webjournalistuddannelse

Sprognetværk

Kursussteder

Undervisere

Få korrekturlæst din tekst

Få oversat en tekst

Register

- Danske korrekturlæsere

- Engelske korrekturlæsere

- Webjournalister

 

 

Skribentuddannelse
- bliv professionel skribent med afgangsprøve

Når du skriver, får du oftest kun én chance for at fange din modtager. Skriver du for kedeligt, for omstændeligt, for barskt eller for vrøvlet – ja så finder din læser sikkert sin viden et bedre sted. Derfor har du brug for at være en sikker skribent der kan vælge det rigtige skriveværktøj fra den sproglige værktøjskasse. Med Danske Sprogseminarers uddannelse i skriftlig kommunikation bliver du klædt rigtig godt på til dine mange forskellige skriveopgaver.

Mariann Bach Nielsen har i samarbejde med Danske Sprogseminarer udviklet en uddannelse der grundigt og interessant kommer hele vejen rundt om skriveprocessen, fra det enkelte ord til den færdige, velstrukturerede og letlæselige tekst. Uddannelsen, der strækker sig over 5 hele dage, slutter med en skriftlig afgangsprøve.

Betaling og evt. reeksamination

Hvis du selv skal betale for uddannelsen, kan vi aftale betaling i fx 4 rater.

Hvis du ikke består den skriftlige eksamen, kan du gå til reeksamination uden at det koster dig noget. Vi tilbyder dig tilmed at deltage gratis i sidste undervisningsdag inden den skriftlige eksamen.

Register over deltagere med bestået afgangsprøve

Hvis du består den afsluttende afgangsprøve, kan du komme med i et register over deltagere der har bestået uddannelsen i skriftlig kommunikation på sprogseminar.dk. Her kan virksomheder søge og finde professionelle skribenter.

Målgruppe og forudsætninger

Målgruppen er kommunikationsmedarbejdere, sekretærer, selvstændige og freelancere, projektmedarbejdere – kort sagt alle der har brug for at kommunikere effektivt og professionelt på skrift. Du kan være ansat både i den offentlige og i den private sektor.

Vi forventer at du har et godt kendskab til det danske sprog og til retskrivning. Det er også en fordel at du kan lide at skrive. Hvis du er usikker mht. om du er klar til uddannelsen, kan vi anbefale kurset Skriv klart, forståeligt og professionelt.

Indhold og forløb

Uddannelsen bliver et koncentreret og disciplineret forløb: Du skal forberede dig 1-2 timer til hver kursusdag, og du skal deltage aktivt i forløbet. Blandt andet skal du skrive nye tekster mellem hvert modul.

For at sikre uddannelsens høje niveau afslutter vi med en skriftlig 4-timers afgangsprøve med ekstern censur og et afgangsbevis med bestået/ikke bestået.

Deltagerantallet er højst 20. Du skal deltage i mindst 80 % af undervisningen for at kunne gå til den afsluttende eksamen.

Formål

Formålet er at sikre at du bliver en dygtig håndværker og en professionel skribent der kan mestre forskellige tekstgenrer. Formålet er også at du kan skrive tekster der fænger hos din læser, er letlæselige og korrekt formulerede. 

En virksomhed med certificerede professionelle skribenter får automatisk styrket sin kommunikation og troværdighed.

Materiale

Følgende lærebøger og kompendier er med i prisen:

•   Håndbog i Nudansk, Politikens Forlag.

•   Bo Skjoldborg: Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget, Dansk Psykologisk Forlag.

•   Mariann Bach Nielsen: Skriv godt dansk.

Du får en supplerende litteraturliste på den første kursusdag.

Til hver kursusdag får du konkrete øvelser.

Forplejning

Hver kursusdag begynder kl. 09.00. Der er frokost kl. 12.00, og undervisningen slutter kl. 16.00. Fra kl. 8.30 er der morgenkaffe med brød.

Uddannelsesforløb

Onsdag den 28. marts 2012
Skriv klart og præcist – og slip af med de værste læsebremser

Vi lægger ud med at sætte fokus på alt det der kan bremse din læser. Med udgangspunkt i hvordan du skriver nu, får du konkret værktøj og inspiration til det gode sprog. Målet er at du kan konstruere aktive og letlæselige sætninger med et klart budskab.

Onsdag den 11. april 2012
Skab struktur i din tekst

Vi flytter fra ord og sætninger til tekstens helhed. Du afprøver tekstmodeller til forskellige genrer – lige fra mail over nyhed til artikel, uanset om teksten skal ende på tryk eller skærm. Du får også tips til at visualisere elementer fra dine tekster, fx faktabokse, link og vignetter. Målet er at hjælpe dine læsere til at opleve en klar og enkel struktur i teksten.

Onsdag den 25. april 2012
Retoriske kneb og virkemidler

Nu er fundamentet på plads, og vi dykker ned i retorikkens værktøjskasse for at du kan pudse teksten af med sproglige raffinementer. Du lærer at udnytte de retoriske appelformer og at bruge storytelling i dine tekster. Du bliver også opmærksom på mulighederne for at skabe et effektivt flow i din egen skriveproces.

Onsdag den 9. maj 2012
Fra faglighed til klar formidling

Som formidler er det ofte din rolle at omsætte kompliceret fagligt stof til nyttig og lettilgængelig information. Andre gange skal du selv skrive den faglige artikel fra bunden. Nu lærer du at gå systematisk til værks i denne proces: Du finder stoffet. Du finder fokus. Du former artiklen. Du formulerer sproget. Og du forbedrer artiklen så den er læseværdig for både ekspert og lægmand.

Onsdag den 23. maj 2012
Helt uden fjel og magnler – om at skrive korrekt

Nu er det tid til at kvalitetssikre dine tekster. Vi repeterer den nødvendige grammatik og de nyeste regler for at sætte tegn. Vi luser de værste sproglige fejl væk. Vi ser også frem mod den skriftlige afgangsprøve og træner de sidste færdigheder før du er klar til vise at du er en professionel skribent.

Onsdag den 30. maj 2012 

Afgangsprøve 


4 timers bunden skriftlig eksamen på stedet. Afgangsprøven består af tre elementer: en sproglig test, en tekst du skal forbedre sprogligt og en skriveopgave.


Titel: København – 5 hele dage, startdato: 28. marts 2012
Dato: 28. marts 2012
Sted: Kursuscenter Østerport, København
Pris: 19.500 kr. ekskl. moms
Underviser: Mariann Bach Nielsen, sprogkonsulent, MARC

Loading
Udskriv siden Kontakt os

Titel: København – 5 hele dage, startdato: 28. marts 2012

Dato: 28. marts 2012

Sted: Kursuscenter Østerport, København

Kursuscenter Østerport

Pris: 19.500 kr. ekskl. moms

Underviser: Mariann Bach Nielsen, sprogkonsulent, MARC
Kursus i København – 5 hele dage, startdato: 28. marts 2012, 28. marts 2012, ved Mariann Bach Nielsen

 
 

Danske Sprogseminarer A/S

Turbinevej 26 | 3150 Hellebæk | 3888 0912 | facebook.com/sprognetvaerket | info@sprogseminar.dk

© Danske Sprogseminarer