|
Globalisering og internationalisering betyder at engelsk har fået en mere markant rolle i mange danskeres arbejdsliv. I dag bruger mange virksomheder/organisationer engelsk som "corporate language", hvilket fx betyder at al intern kommunikation også foregår på engelsk. For mange er det ikke et problem; andre føler sig usikre, både når de skal tale og skrive engelsk.
Dette sprogseminar henvender sig til den sidste gruppe og gennemgår de vigtigste grammatiske forskelle mellem engelsk og dansk. Seminaret vil blive fulgt op af en række seminarer der går i dybden med de enkelte emner.
Du får BASE – engelsk basisgrammatik af Lise-Lotte Hjulmand og Christer Johansson.
Begge dage begynder kl. 9.00 og slutter kl. 16.00. Fra kl. 8.30 er der morgenkaffe og rundstykker.
Seminaret kan også tilrettelægges som et internt seminar i jeres organisation.
Dag 1: |
Engelsk grammatik – ledstilling, ordstilling og udsagnsord
| | |
Placeringen af sætningsleddene volder ofte danskere problemer på engelsk. Det gælder fx den indbyrdes placering af grundled (subjekt) og udsagnsled (verballed) og placeringen af biled (adverbialled). Du får gennemgået de principper der har indflydelse på ledstilling, fx tilbøjeligheden til at placere nye informationer eller lange og tunge led sidst i sætningen.
Udsagnsordene (verberne) har stor betydning for opbygningen af en sætning, og udsagnsordene er herudover det felt hvor der er flest forskelle mellem engelsk og dansk. Vi sætter fokus på de væsentligste af disse forskelle, fx anvendelsen af datid (præteritum) og førnutid (præsens perfektum), udtryk for fremtid, de udvidede (progressive) former, dvs. be + -ing, som vi slet ikke kender på dansk, og visse mådesudsagnsord (modalverber). Endelig vil vi se på brug af lideform (passiv) i forskellige teksttyper.
| | |
Dag 2: |
Engelsk grammatik – navneord, tillægsord og biord
| | |
Der er mange lighedspunkter i anvendelsen af navneordene (substantiverne) på engelsk og dansk, men også en række forskelle. Forskellene vedrører bl.a. navneordenes tællelighed, anvendelsen af ejefald (genitiv) og brug af kendeordene (a/an – the). Hertil kommer uregelmæssige navneord samt forskelle i skrivemåde. Du får gennemgået hvordan navneord kan indgå i komplekse strukturer hvor de fx udbygges med tillægsord (adjektiver), henførende sætninger (relativsætninger).
Også tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) giver danskere visse problemer. Vi vil fokusere på de vigtigste af disse, nemlig valget mellem tillægsord og biord.
| | |
|
|
Alle seminarer
