|
I snart 200 år har vores sprog optaget ord og udtryk fra engelsk, og vi har nu op mod 10.000 anglicismer i dansk. Men de engelske lån er ikke altid lige nemme at indpasse i dansk sprogbrug.
På dette halvdagsseminar ser vi nærmere på hvordan disse låneord kommer ind i sproget, hvad deres funktion er, og hvordan de skal staves og bøjes. Vi kommer også ind på forholdet mellem “rigtige” låneord, fx website, og afløsningsord, fx netsted: Hvad fungerer bedst?
Endelig vil vi se på hvad det indebærer at indføre engelsk som koncernsprog – noget som hver fjerde danske eksportvirksomhed nu har gjort.
08.30 |
Morgenkaffe med rundstykker
|
09.00 |
Engelske lån i dansk – og engelsk i danske virksomheder: årsager og konsekvenser
| | |
Nogle anglicismer bliver nærmest kamufleret efter optagelsen i dansk (fra 1800-tallets strejke til nutidens nørder og hjemmesider), mens andre låneord beholder deres engelske stavemåde, fx whisky og benchmarking. Er der noget system i galskaben? Og hvad med bøjninger og sammensætninger? Må vi skrive jobs, human ressource, IT specialist og keyaccountmanager?
Et andet problem vi vil berøre, er at vi tit på dansk har to udtryk (et engelsk lån og en dansk glose) der betyder det samme, fx performance og præstation. Eller gør de nu det? Bruges sideeffekter synonymt med bivirkninger, og er smalltalk det samme som småsnak? Det tager hverken Dansk Sprognævn eller ordbøgerne stilling til. Men søgninger i store danske tekstkorpusser kan tit give et overraskende svar.
Med hensyn til den stigende brug af engelsk i danske virksomheder og universiteter foreligger der nu forskning der viser at denne udvikling ikke er uden omkostninger. For at kunne fungere bedre på engelsk må vi derfor først indse at vi danskere stadig er bedst på dansk.
| | |
12.00 |
Frokost
|
13.00 |
Seminaret slutter
|
* |
Andre seminarer om engelsk i/og dansk
| | |
Get rid of your Danglish
Engelsk korrekturlæsning
Dansk-engelsk oversættelse
| | |
|
|
Alle seminarer
