Sociale medier i virksomheden Get rid of your Danglish Assertionstræning International kommunikation
Danske Sprogseminarer A/S
Danske Sprogseminarer A/S
 
 

 Tilmeld dig vores nyhedsbrev
 
  Forsiden
    Alle seminarer
  Tilmelding
  FAQ
  Seminarsteder
  Undervisere
  Referencer
  Bestil seminarkalender
Erhvervssprogprisen
 

Hurtiglæsning

Udskriv siden Tip en ven Udskriv seminarprogrammet

Har du indimellem brug for at kunne læse meget hurtigt? Bliver du fx nogle gange indkaldt til et møde hvor tiden ikke rækker til at få læst de relevante bilag?

På dette seminar hjælper vi dig med at udnytte din (læse)tid bedre.

Når vi læser, har vi ofte en indre stemme som læser højt for os. Det ikke alene sænker vores læsehastighed; det hæmmer også vores koncentration, og det kan tage fornøjelsen ved at læse fra os. Du skal blive bevidst om din indre stemme og lære at slukke for den. Og du skal lære at læse dobbelt så hurtigt og samtidig forstå mere af teksten.

Begge dage begynder kl. 9.00 og slutter kl. 16.00. Fra kl. 8.30 er der morgenkaffe med rundstykker.

Seminaret kan også tilrettelægges som et skræddersyet sprogseminar i jeres organisation. Ring til 3888 0912 eller skriv til info@sprogseminar.dk for at høre nærmere.


Dag 1:  

Forøg din læsehastighed med bedre læseteknik

 

Allerførst måler vi din læsehastighed. Med udgangspunkt i resultatet skal du nu afprøve forskellige læseteknikker for at finde frem til den teknik som fungerer bedst for dig. Undervejs vil du blive testet så du bliver bevidst om hvilke teknikker der øger såvel læsehastighed som tekstforståelse.

Du skal også lære på kort tid at danne dig et overblik over en tekst. For at nå dertil skal du træne forskellige teknikker. Sidst på dagen vil du erfare at du faktisk kan skimme en bog på 100 sider på blot 20 minutter.

 

Dag 2:  

Hurtiglæsning, læseteknikker i praksis

 

Gårsdagens læseteknikker skal trænes på forskellige typer tekster. Du vil opleve at du allerede nu har lært at læse hurtigere samtidig med at du forstår mere.

Om eftermiddagen får du gennemgået hvordan forskellige tekster kræver forskellige læseteknikker.

Nogle tekster, fx vanskelige fagtekster, kræver fordybelse. Derfor skal du arbejde med notatteknik og studieteknik. Til sidst tester vi hvor meget du har udviklet dine læsefærdigheder på seminaret.

 
Dato: 3.-4. nov. 2010
Sted: Kursuscenter Østerport, København
Pris: 3.500 kr. ekskl. moms – normalprisen er 6.995 kr. ekskl. moms
Underviser: Lars Byriel, uddannelseskonsulent, HD
Læs mere om Lars Byriel

Tilmeld dig nu, betal senere
Skræddersyede sprogseminarer

 
 

Danske Sprogseminarer A/S

Turbinevej 26 | 3150 Hellebæk | Tlf.: 3888 0912 | Fax: 3888 0932 | E-mail:

© 2010 Danske Sprogseminarer