Sociale medier i virksomheden Get rid of your Danglish Assertionstræning International kommunikation
Danske Sprogseminarer A/S
Danske Sprogseminarer A/S
 
 

 Tilmeld dig vores nyhedsbrev
 
  Forsiden
    Alle seminarer
  Tilmelding
  FAQ
  Seminarsteder
  Undervisere
  Referencer
  Bestil seminarkalender
Erhvervssprogprisen
 

Korrekt dansk for gymnasieelever

Udskriv siden Tip en ven Udskriv seminarprogrammet

Indledning

Har du en datter eller søn der går på gymnasiet eller er under uddannelse på et tilsvarende niveau? Synes du ikke der afsættes tid nok i undervisningen til at arbejde med sprogfejl i de skriftlige opgaver? Hvis de mange sprogfejl bekymrer dig, er der her et kursus som kan hjælpe. Vi afsætter en hel (lør)dag til intensivt skriftligt arbejde med en lille gruppe studerende; prisen på kurset er reduceret til 25 % af normalprisen.

Den følgende tekst er henvendt til din søn/datter:

Er du træt af de mange sproglige rettelser i dine opgaver? Hvis du gerne vil være mere sikker i dansk retskrivning, er her et relevant kursus for dig. Sammen med en lille gruppe elever fra gymnasier og tilsvarende uddannelsesinstitutioner vil du blive undervist intensivt en hel dag i at skrive korrekt dansk.

Målgruppe og deltagerantal

Gymnasieelever og andre elever/studerende på tilsvarende niveau.
Deltagerantal: højst 15.

Indhold

Du kommer til at arbejde med korrekthed. Vi får ryddet op i de sprogfejl du måtte have i den opgave du har sendt mig, og du vil lære en masse grammatik så du forstår fejlene.

Hvis der bliver tid til det, skal vi også arbejde med formuleringer, fx klarhed og præcision.

Det er en forudsætning for deltagelse at du sender en af dine skriftlige opgaver senest den 25. september til jane@sprogseminar.dkSå kan jeg målrette min undervisning helt præcist til de behov som du og de andre deltagere har.  

Formål

Efter seminaret har du fået

  • større viden om korrekt dansk
  • styrket dine færdigheder i brug af hjælpemidler, fx målrettet søgning på nettet.

Materiale

Du får udleveret udvalgt materiale til belysning af de områder vi kommer igennem. Desuden får du en liste med relevante internetlinks.

Tag din bærbare pc med. Husk også den opgave du har sendt mig.

  

Program


08.30 

Morgenkaffe/-te med rundstykker

09.00 

Korrekt dansk - lær at undgå sprogfejl

 

Formiddagen bruger vi på korrekthed.

Vi går i dybden med de sprogfejl der er i dine og de andre deltageres opgaver. Når vi arbejder med sprogfejl, får du de grammatiske forklaringer på de forskellige fejl. Når du lærer den relevante grammatik at kende, vil du automatisk blive bedre til at undgå sprogfejl. Jeg forestiller mig at vi fx skal arbejde med stavefejl, sammenskrivningsfejl, r-fejl, t-fejl, forkortelser, bindestreger, bindebogstaver og apostroffer. Men som tidligere nævnt skræddersyr jeg indholdet til deltagernes behov. 

Der bliver også tid til at se på hvad du skal være opmærksom på mht. stavekontrollen. Endelig skal du stifte bekendtskab med hvordan du finder hjælp på nettet, fx på dsn.dk og sproget.dk.

 

12.00 

Frokost

13.00 

Kommasætning - sæt korrekte kommaer

 

Eftermiddagen bruger vi på kommaer.

Måske har du undret dig lidt over kommasætningen i denne tekst. Der er ingen kommafejl, men der er også en anden måde at sætte korrekte kommaer på, nemlig efter de gamle kommaregler fra 1918, og det er måske dem din dansklærer underviserviser dig i. Når jeg ser din opgave med din lærers rettelser, kan jeg se hvilke regler du bliver undervist efter. Og så skal jeg nok undervise dig i det du har brug for.
 

16.00 

Kurset slutter

 

 

Husk træningstøj/badetøj 

Vi holder kurset i DGI-byen lørdag den 2. oktober (9-16). Som deltager på vores kursus kan du træne gratis: Du kan springe direkte på løbebåndet fra morgenstunden - eller direkte i bassinet når kurset er slut. Du har fri adgang til både fittness, svømning, vandaerobic og aquaspinning.

 
Dato: 2. okt. 2010
Sted: DGI-byen, København
Pris: 995 ekskl. moms
Underviser: Jane Hansen, sprogkonsulent, cand.mag.
Læs mere om Jane Hansen

Tilmeld dig nu, betal senere
Skræddersyede sprogseminarer

 
 

Danske Sprogseminarer A/S

Turbinevej 26 | 3150 Hellebæk | Tlf.: 3888 0912 | Fax: 3888 0932 | E-mail:

© 2010 Danske Sprogseminarer