|
En webredaktør skal i dag meget mere end skrive gode tekster til nettet. Han eller hun skal lægge en strategi for sin hjemmeside eller sit intranet, organisere og styre et korps af skribenter og sikre sig at brugerne rent faktisk kan finde de informationer de søger.
Seminaret klæder dig på til at tackle de mange opgaver inden for webkommunikation en webredaktør står over for i dag. Du får en række værktøjer til at få navigation og menustruktur på plads på en hjemmeside eller et intranet. Du får brugervenlighed ind under huden og bliver klædt på til selv at foretage en brugertest.
Undervisningen veksler mellem oplæg, praktiske opgaver og feedback. Seminaret tager udgangspunkt i deltagernes hjemmesider og intranet, og vi opfordrer dig derfor til at sende skærmdumps til info@sprogseminar.dk senest to uger før seminaret.
Hver deltager får stillet en pc til rådighed.
Begge dage begynder kl. 09.00 og slutter kl. 16.00. Fra kl. 08.30 er der morgenkaffe med rundstykker.
Seminaret kan også tilrettelægges som et skræddersyet sprogseminar i jeres organisation. Ring til 3888 0912 eller skriv til info@sprogseminar.dk for at høre nærmere.
Dag 1: |
Sæt brugeren i centrum når du skriver til nettet
| | |
Vi gennemgår processen med at redesigne en hjemmeside eller et intranet. Du lærer at lægge en strategi, finde dine målgrupper og udføre en behovsanalyse. Du lærer at tage udgangspujnkt i brugernes behov, at strukturere indholdet på nettet og skabe en brugervenlig menustruktur. Vi ser også på hvordan du kan involvere brugerne med sociale medier.
Hvis du ønsker det, kan vi inddrage din egen hjemmeside eller dit intranet i undervisningen.
| | |
Dag 2: |
Brugervenlighed, brugertest og Google
| | |
Du får indblik i hvordan vi læser på nettet, og hvordan brugeren bedst kommer i centrum. Du får en række fif til at gøre dine sider brugervenlige og lærer selv at udvikle en brugertest. Du får også indblik i hvordan du får en hjemmeside til at dukke op på Google.
Vi gennemgår opbygningen af forsider og undersider, og du får en række fif til hvordan du bedst tager hånd om dem der leverer indhold til din hjemmeside eller dit intranet.
Vi tager udganspunkt i konkrete eksempler og inddrager gerne eksempler fra din arbejdsplads.
| | |
|
|