|
PowerPoint giver foredragsholdere, undervisere og andre formidlere et væld af muligheder for at præsentere deres budskaber på en professionel måde. Men ofte drukner budskabet i stribevis af uinteressante slides hvor det er teknikken og ikke formidleren der er i centrum.
På dette PowerPointkursus lærer du at bruge PowerPoint som et inspirerende av-middel – og ikke kun som dit eget manuskript. Formiddagens program giver dig bl.a. inspiration til en bedre udnyttelse af PowerPoint.
Om eftermiddagen får du mulighed for at arbejde med PowerPoint. Du tager dine ideer med fra formiddagens program og får hjælp til at omsætte dem i praksis. Derudover skal du lære en masse finesser i PowerPoint.
Du får Præsentationer der fænger, bind 1, med undertitlen Kom igennem med dit budskab (af Kirsten Andersen, Mariann Bach Nielsen og Claus Bekker Jensen).
Seminaret kan også tilrettelægges som et internt seminar i jeres organisation.
08.30 |
Morgenkaffe med rundstykker
|
09.00 |
PowerPoint – brug det aktivt og kreativt
| | |
Mariann Bach Nielsen, sprogkonsulent, master, MARC
Du får gennemgået eksempler på PowerPointpræsentationer med pædagogisk brug af grafiske virkemidler, farver, animationer, fotos m.v.
Målet er at udarbejde præsentationer med klare og præcise budskaber. Derfor lærer du at udnytte de retoriske appelformer, etos, logos og patos, i et billedrigt, men let læseligt sprog. Du lærer også at opbygge præsentationen med en opmærksomhedskurve hvor du kombinerer PowerPoint og andre av-midler dynamisk.
| | |
12.00 |
Frokost
|
13.00 |
PowerPoint – lær finesserne
| | |
Søren F. Jørgensen, chefkonsulent
Formiddagens program har givet dig inspiration til en anden udnyttelse af PowerPoint. Derfor ser vi allerførst på mulighederne for at bruge PowerPoint mere aktivt, kreativt og dynamisk. Du får mulighed for at øve dig i netop det du har brug for.
Derudover får du lært en masse genveje til en mere hensigtsmæssig brug af PowerPoint, fx skal du blive fortrolig med brugen af mastere og de indbyggede diaslayouts. Du skal lære at bruge autofigurer og handlingsknapper. Endelig får du tips til avancerede udskrivningsmuligheder, brug af visuelle effekter, multimedieklip og digitale billeder.
| | |
16.00 |
Seminaret slutter
|
|
|