Sociale medier i virksomheden Get rid of your Danglish Assertionstræning International kommunikation
Danske Sprogseminarer A/S
Danske Sprogseminarer A/S
 
 

 Tilmeld dig vores nyhedsbrev
 
  Forsiden
    Alle seminarer
  Tilmelding
  FAQ
  Seminarsteder
  Undervisere
  Referencer
  Bestil seminarkalender
 

Dansk sprognetværk 2 (København)

Udskriv siden Tip en ven Udskriv seminarprogrammet

Kniber det med tiden på dit arbejde til at holde sprogmøder? Savner du nogen at drøfte sproglige emner med? Interesserer du dig generelt for sprog, og vil du gerne blive klogere?

Hvis du svarer ja til disse spørgsmål, er vores Sprognetværk noget for dig. Med Sprognetværket henvender vi os til virksomheder der prioriterer sproglig kompetence hos deres ansatte. 

Vi mødes 4 gange årligt (17.00-21.00). Du skal høre både et dansk og et engelse foredrag, og derudover bliver der mulighed for at netværke med 25 andre sprogmedarbejdere. Hvis du er forhindret i at møde en aften, er du velkommen til at skifte netværk den aften.

 

Netværksmøder 

 

23. marts 2010 (17.00-21.00)
DGI-byens nye konferencecenter, Tietgensgade 65, 1704 København V  

Foredrag 1: Når ord skaber merværdi
Marianne Wolff Lundholt, kommunikationsrådgiver hos Danfoss A/S

Kommunikation kan fremme loyalitet, fleksibilitet og sammenhold i en virksomhed. Når man kommunikerer rigtigt med hinanden, øger man medarbejdernes motivation og engagement. Kulturen bliver dermed påvirket i den rigtige retning. Og så er vejen banet for at ord skaber merværdi i en virksomhed.

Foredrag 2: Dansk-engelsk oversættelse og ordbøger
Susanne Askham, selvstændig translatør, cand.ling.merc.

Hvad er de største udfordringer ved at oversætte en tekst fra dansk til godt engelsk, og hvad kan vi gøre for at slippe uden om dem? Du får en kort gennemgang af de værste fælder samt en kort introduktion til ordbøger og andre hjælpemidler der kan hjælpe oversætteren til enten at undgå eller omgå de værste faldgruber.  

 

19. maj 2010 (17-00-21.00)
Admiral Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10, 1169 København K 

Foredrag 1: Nye sociale medier
Natasha Friis Saxberg, coach, mikroinstruktør, forfatter

Sms, chat, blog, Facebook, Twitter og e-mail er eksempler på de mange nye sociale medier der er blevet tilgængelige på nettet. Hvad er styrken og svagheden ved de forskellige medier, og hvordan påvirker de os, vores relationer og sproget?

Foredrag 2: International kommunikation – med fokus på Sydøstasien
James Bulman-Ray, ekstern lektor, ph.d., cand.mag.

I en globaliseret verden stilles der stadig større krav til effektiv kommunikation på tværs af landegrænser og kulturer. I denne situation kan "learning by doing" hurtigt blive til "learning by burning", som vi oplevede det med Muhammedkrisen. Derfor er det essentielt at en given international kommunikation udfolder sig korrekt i første forsøg. På dette netværksmøde vil vi se på hvordan man kan forberede sig på interkulturel kommunikation så man signalerer respekt for modtagerens kulturbetingede værdinormer og regelsæt – og derved opnår en optimal kommunikation.

 

16. september 2010 (17.00-21.00)
Admiral Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10, 1169 København K 

Foredrag 1: Sprogpolitik i DR
Martin Kristiansen, sprogredaktør i DR

Det er et særdeles resursekrævende projekt at få indført en sprogpolitik i DR. Hvor langt er man kommet, hvor er man på vej hen, og hvor ligger de store udfordringer?

Foredrag 2: Modern Business Communication
Lis Sand, selvstændig translatør, cand.interpret.

På dette netværksmøde bliver du introduceret til hvordan et moderne forretningsbrev ser ud. Vi ser på såvel opbygning som på nyttige formuleringer. Hvor høflig og formel skal man være? Hvad skal man tænke på når man skriver en e-mail? Og hvor stor forskel er der på engelsk og amerikansk stil?

 

11. november 2010 (17.00-21.00)
Admiral Gjeddes Gaard, St. Kannikestræde 10, 1169 København K 

Foredrag 1: Professionelt sprog – om skriveteknik
Kirsten Rask, sprogkonsulent, cand.mag.

Vi går helt tæt på det optimale formidlingssprog: Er teksten fagligt svær eller sprogligt svær? Det er langtfra det samme. Få mest muligt ud af indledningen, gør sproget i teksten levende og engageret, skab naturlige overgange mellem sætninger og afsnit, og brug afslutningen optimalt. Resultatet skal være et fagsprog der vil noget. 

Foredrag 2: Grammatik som regel, grammatik som valg
Lise-Lotte Hjulmand, lektor, cand.phil.

Mange forbinder grammatik med regler som skal læres udenad. Og grammatik vedrører regler, forstået som den systematik der er i sproget for bøjning og sammenføjning af ord til korrekte sætninger. Men grammatik har også noget med valg at gøre. Det kan fx være et valg der afhænger af om der fx er tale om talesprog/skriftsprog, formelt/uformelt sprog osv. Vi vil se på nogle eksempler og på grammatikkens rolle for det sproglige arbejde i det hele taget. 


Dato: 16. sept. 2010
Sted: Admiral Gjeddes Gaard, København
Pris: 1.995 kr. ekskl. moms

Tilmeld dig nu, betal senere

 
 

Danske Sprogseminarer A/S

Turbinevej 26 | 3150 Hellebæk | Tlf.: 3888 0912 | Fax: 3888 0932 | E-mail:

© 2010 Danske Sprogseminarer