|
Dette seminar henvender sig til fx salgschefer, sælgere og andre der arbejder med salg og udarbejdelse af tilbud.
Overdrivelse fremmer ikke budskabet når det gælder tilbudsskrivning – snarere tværtimod. Det gælder om at at skrive tilbud i både interessevækkende og troværdige sætninger.
Mange tilbud er skæmmet af et blandingssprog med på den ene side gamle kancellifloskler som ovennævnte og undertegnede og på den anden lidt for smarte, slangagtige fraser som Hold dig ikke tilbage og tilpasset netop til dig og dine behov. Den form for stilblanding gør teksten utroværdig.
På seminaret indkredser vi den troværdige og professionelle stil i tilbud.
Hver deltager får stillet en pc til rådighed.
Seminaret kan også tilrettelægges som et internt seminar i jeres organisation.
08.30 |
Morgenkaffe med rundstykker
|
09.00 |
Tilbudsskrivning – tilbuddets tre hoveddele
| | |
Først ser vi på hvad tilbuddets tre hoveddele skal bruges til:
- Indledningen skal fange læsernes interesse og fortælle hovedbudskabet.
- Kroppen skal give den mere fyldige beskrivelse af produktet og tilbuddets nærmere indhold.
- Afslutningen skal gøre det klart hvad læserne skal gøre når de vil gøre brug af tilbuddet.
At skrive tilbud har meget tilfælles med at skrive et brev. Derfor slutter vi formiddagens program med at du får gennemgået de grundlæggende regler for professionelt brevsprog i forhold til tilbudsskrivning.
| | |
12.00 |
Frokost
|
13.00 |
Tilbudsskrivning – konkrete eksempler
| | |
Om eftermiddagen arbejder vi videre med tilbudsskrivning. Du får gennemgået konkrete eksempler på tilbud. Du er meget velkommen til at medbringe egne eksempler på usb-nøgle som underviseren vil komme med forbedringsforslag til. Der bliver god tid til at øve sig i at skrive tilbud.
For at tilbudsbrevet skal virke overbevisende, skal det også være fejlfrit. Vi ser på de hyppigste fejl i tilbud og på hvordan du undgår dem. Målet er at du efter seminaret har fået større viden både om professionel tilbudsskrivning og om sprog i det hele taget.
På seminaret får du udleveret Kirsten Rasks bog Skriv professionelt.
| | |
16.00 |
Seminaret slutter
|
* |
Andre seminarer om at skrive godt dansk
| | |
Tegnsætning og sprogrigtighed
Dansk grammatik og sprogrigtighed
Gør andres tekster bedre
Retskrivning – for viderekomne
| | |
|
|