Webinar om at skrive til nettet (online)

Webinar om at skrive til nettet (online)

Vælg dato:
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Webinar om at skrive til nettet (online)

At skrive en god tekst til nettet kræver at du ved hvad der virker. Hvis du savner inspiration til at blive en bedre webskribent, er dette webinar noget for dig.

Er webinaret for alle?

Ja, det er for alle interesserede. 

Indhold og forberedelse

Du får gennemgået hvad du særligt skal være opmærksom på inden du lægger din tekst på nettet. Inden webinaret får du en tekst som du selv kan arbejde med så den bliver klar til at blive lagt på nettet. Du kan blandt andet se på

  • hvordan teksten kan fange læserens opmærksomhed
  • hvordan afsnit og overskrifter kan støtte læsningen på skærmen
  • hvordan du kan gøre teksten lettere at forstå og hurtig at skimme.
Sådan foregår det

For at kunne deltage skal du blot bruge en computer og en internetforbindelse. En iPad eller tilsvarende kan også bruges. På selve dagen, få minutter før webinaret, skal du klikke på det link som du har fået  tilsendt. Du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs via en chatfunktion.

Gense webinaret

Eftersom vi livestreamer på YouTube, kan du altid gense webinaret når det passer dig. For at se optagelsen skal du bare klikke igen på det førnævnte link.

To grupper af deltagere

På webinaret vil de fleste deltagere være online. Derudover vil der være deltagere som er fysisk til stede. Hvis du foretrækker at være fysisk til stede, skal du tilmelde dig vores gratis webinar om at skrive til nettet (fysisk til stede).

Komma

Hvis du synes der mangler kommaer i denne tekst, er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis webinar om komma (online).

Relaterede kurser