Onlinekursus i dansk kommatering

Onlinekursus i dansk kommatering

Pris: 350 kr. inkl. moms

Onlinekursus i dansk kommatering

Kommaet er en sproglig nøglespiller når man skriver tekster eller læser korrektur. Er kommaerne en udfordring for dig? Er du i tvivl om kommateringen når du læser korrektur på dine tekster eller på andres tekster? Kommer du nogle gange til kort når kolleger sætter spørgsmålstegn ved dine rettelser, fx kommaerne?

Hvis du kan svare ja på et eller flere af disse spørgsmål, er vores onlinekursus om kommatering sikkert noget for dig.

Er onlinekurset for alle?

Ja, det er for alle interesserede.

Indhold og forberedelse

På kurset får du først gennemgået hvad en helsætning og en ledsætning er, for uden denne viden kan du ikke sætte kommaerne korrekt.

Når sætningslæren er på plads, får du gennemgået kommareglerne. Vi slutter med øvelser i at sætte kommaer. Desuden får du vist relevante opslag til kommareglerne på Sprognævnets hjemmeside og på sproget.dk

Øvelserne får du tilsendt på forhånd. For at du kan få mest muligt ud af gennemgangen på kurset, anbefaler vi at du på forhånd bruger tid på dem. Selv om vi kun har halvanden time til rådighed, kan du være sikker på at blive udfordret på din viden om kommaer.

Komma

Langt de fleste af vores kursister sætter det traditionelle kryds og bolle-komma; derfor koncentrerer vi os om det på kurset.

Som du måske har lagt mærke til i denne tekst og på vores hjemmeside, sætter vi ikke selv det såkaldte startkomma, men vi underviser gerne i det.

Microsoft Teams

Vi bruger Microsoft Teams til vores onlinekurser. Du skal ikke downloade noget medmindre du bruger fx iPad. Så skal du først downloade appen Microsoft Teams. 

Tilmelding

Når du har tilmeldt dig, får du straks en ordrebekræftelse. På et senere tidspunkt får du en faktura som dokumentation på at du har betalt. Hvis du gerne vil tilmelde flere personer til samme kursus, skal du indtaste antal tilmeldinger. Derefter skal du sende ordrenummeret sammen med mailadresserne på deltagerne til jane@sprogseminar.dk. Mailadresserne er vigtige for at hver deltager kan få et link og blive lukket ind på kurset.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er kl. 12.00 dagen inden kurset.

Vi optager onlinekurset

Hvis det ikke er muligt for dig at deltage i onlinekurset, behøver du ikke at gå glip af det. Vi optager det nemlig. Det betyder at du efter kurset får tilsendt et link til optagelsen.

Længerevarende kurser i kommatering?

Hvis du foretrækker et længerevarende kursus i kommatering, har vi 2 forslag:

Kommakursus (online) kl. 9.00-12.00
Kommakursus (fremmøde) kl. 9.00-16.00

Relaterede kurser