|
Indledning
Som man spørger, får man svar ... Evnen til at stille gode spørgsmål er altafgørende når målet er at skaffe sig viden i en given situation. Med journalistisk interviewteknik får du en række værktøjer som vil gøre dig bedre til at spørge præcist og målrettet i enhver situation hvor det gælder om at skaffe sig viden fra et andet menneske.
Målgruppe og forudsætninger
Enhver som bruger interview som arbejdsredskab, personalekonsulenter, kommunikationsmedarbejdere og journalister. Der kræves ingen særlige forudsætninger.
Indhold
På seminaret får du en grundlæggende forståelse af hvad der ligger bag et godt interview. Du vil få kendskab til en række enkle, anvendelige metoder der vil gøre dig til en bedre til at stille spørgsmål og få gode svar. Seminaret veksler mellem teori, gennemgang af konkrete eksempler og praktiske øvelser.
Formål
Efter seminaret har du fået mere professionelt greb om at
- tilrettelægge et interviewforløb
- stille korte og præcise spørgsmål
- lytte og reagere på de non-verbale signaler der indgår i ethvert interview
Materiale
På seminaret får du udleveret Kurt Strand bog Interview for journalister.
Program
08.30 |
Morgenkaffe med rundstykker
|
09.00 |
God interviewteknik er baseret på gode spørgsmål
| | |
Det ultimative værktøj i ethvert interview er spørgsmålene. Dårlige spørgsmål kan ødelægge selv den bedste forberedelse; til gengæld kan gode spørgsmål ikke erstatte mangelfuld forberedelse.
Med afsæt i konkrete eksempler får du gennemgået forskellige typer spørgsmål – og de svar de fremkalder.
Formiddagen rundes af med en analyse hvor der i praksis bliver mulighed for at arbejde med at forstå forskellen på gode og dårlige spørgsmål.
| | |
12.00 |
Frokost
|
13.00 |
Interviewteknik handler om at vinkle, målsætte og strukturere
| | |
Evnen til at stille gode spørgsmål i et interview hænger nøje sammen med vinklingen af den historie man vil fortælle: Jo mere enkel og skarp en vinkel er, desto større er chancen for et præcist og fokuseret interview.
Med afsæt i konkrete eksempler får du gennemgået hvordan vinkling baner vejen for en målsætning og en struktur som kan være til stor hjælp for interviewer og interviewperson – og i sidste ende for modtagerne af interviewet.
Seminaret slutter med en øvelse i at arbejde med vinkling, målsætning og struktur.
| | |
16.00 |
Seminaret slutter
|
* |
Andre seminarer om kommunikation
| | |
PowerPoint – den optimale præsentation
| | |
|
|