Sprognetværk i Århus

Sådan kunne man måske udtrykke den følelse, som mange af os har, når talen falder på kunstig intelligens (AI). Vi er helt sikkert på vej ind i AI’ens tidsalder, som Bill Gates kalder det, og vi står allerede nu over for store omvæltninger.

Flere internationale undersøgelser peger på, at AI vil føre til store omvæltninger inden for f.eks. oversættelse, kommunikation, administration og uddannelse, men hvor er mennesket, kvaliteten og etikken i denne ligning?

Dette foredrag giver dig indsigt i den seneste forskning i AI i tekstproduktion, og du vil få præsenteret tre modeller, som du kan bruge, når du arbejder med AI. Det handler nemlig om at arbejde sammen med AI’en, ikke imod den. Det handler om at dele opgaver, så AI og mennesker gør det, de er bedst til. Det handler om at stille AI’en de rigtige spørgsmål og om at redigere både før, under og efter.

Kun ved at arbejde sammen med AI’en er vi med på den. Vil du med?

Most of the texts translated today are done so using Machine Translation (MT). What does this mean for human translators? Are we reaching a point where human translators will no longer be required and we will celebrate the ‘perfect machine translation system’?

Perhaps you use MT in a professional context, or maybe you have never dared go near the technology? Or perhaps you simply don’t believe it is of any help when completing professional translation tasks?

In my talk, I will address these very questions and discuss the current state-of-the-art MT systems, how they are being used, the arguments being put forward for using MT in a professional context, the ethical considerations and implications of using large language models for translation, and the role of the human translator in all of this.

Kom med helt ind i værkstedet, og hør om DSL’s arbejde med Den Danske Ordbog, sproget.dk, Den Danske Begrebsordbog og andre sproglige hjælpemidler: Hvilke ord kommer med i ordbogen, hvordan udvælges og beskrives de? Hvornår bliver en forklaring for overfladisk, hvornår for detaljeret? Og kan man holde sig neutral, når sprogkrigen raser?

Det er et mirakel, at vi kan finde ud af at tale sammen. For at en samtale skal lykkes, skal deltagerne kunne meget mere end blot kende sproget og dets regler.

• De skal kunne forudsige, hvornår en anden kan være færdig med at tale.
• De skal vide, hvad der forventes af dem hvert eneste øjeblik i samtalen.
• De skal bruge et tonefald, der afspejler den stemning, de gerne vil formidle.
• De skal holde styr på, hvordan de gerne vil fremstille sig selv.
• De skal bruge ansigt, hænder, blikretning og genstande på en måde, der passer ind i samtalens forløb og meget mere.

Hvis man dykker ned i optagelser af dagligdags samtaler, åbenbarer der sig en verden af vigtige detaljer, som vi kan se, at samtaledeltagere tager hensyn til – for det meste uden at være bevidste om det. Jakob Steensig har forsket i samtaler de sidste 30 år og vil i sit oplæg vise eksempler, der blotlægger, hvad det er, vi kan, når vi samtaler.

Når en gruppe mennesker i samfundet er fælles om en afvigelse fra ”normalen”, kategoriseres de ofte under en overordnet betegnelse. Men betegnelserne, som bruges om forskellige minoritetstilstande og -identiteter, ændrer sig over tid. Engang kunne man eksempelvis være DAMP-barn, homofil, hysterisk eller kejthåndet. I dag er den slags betegnelser forældede, og nye er kommet til.

Samtidig varierer de konnotationer, der er knyttet til forskellige betegnelser, alt efter hvornår, hvor, og af hvilke mennesker betegnelserne bruges. For eksempel var bøsse for få årtier siden et nedsættende ord, mens det i dag snarere er neutralt.

Ligesom selve betegnelserne og konnotationerne ændrer sig, gør måder at anskue forskellighed på det samme. Tilstande, der i én periode og ét samfund sygeliggøres, opfattes som ”normale” i en anden periode og et andet samfund.

Dette foredrag tager fat på spørgsmål som: Hvordan udvikles disse betegnelser over tid? Og hvilke sammenhænge er der mellem dem og den generelle samfundsudvikling?

I Danmark bestemmer Dansk Sprognævn suverænt, hvilke staveformer der er lovlige og ulovlige, og hvor det er tilladt at sætte komma. Men sådan forholder det sig ikke i den engelsktalende verden. Der er intet officielt organ, som fastsætter engelske stavemåder og tegnsætningsregler. Til gengæld er der masser af style guides.

Som skribent er det en gave at være beriget med så mange forskellige gode opslagsværker, men det kan også være noget af en jungle at hitte rundt i. Denne jungle er Alessandra draget ind i, og i sit oplæg tegner hun et kort over de mest anvendelige style guides for dansksprogede, der skriver på engelsk.

For hvad er en style guide egentlig for en størrelse? Hvad kan vi bruge dem til, og hvilken én er bedst? Og kan diskussionen om the Oxford comma nå majonæsekrigen til sokkeholderne?

I Vesten er der få, der havde forestillet sig, at der pludselig igen skulle være krig i Europa. Endda en krig, hvor den angribende part truer med at anvende atomvåben, ikke bare mod Ukraine, men også mod Europa.

Hvordan kunne det gå så galt? Skyldes det delvis, at Vesten ikke forstår russerne og deres folkesjæl? Er der en sproglig og identitetsmæssig barriere, som vi i Vesten ikke magter at se hen over og at forstå?

Står den russiske befolkning virkelig bag Putin?

Sidste gang der udkom en ny udgave af Retskrivningsordbogen, var i 2012, og sproget såvel som samfundet har ændret sig siden. Som alle andre ordbøger skal Retskrivningsordbogen afspejle den tid. vi lever i, fx i forhold til diskussioner om køn og ligestilling og fremmedsprogspåvirkning. Det vil den nye udgave af Retskrivningsordbogen forholde sig til.

Vores foredrag vil tage udgangspunkt i disse ændringer, men vi vil også komme ind på de normændringer og ændringer af de eksisterende regler, som vi indfører i Retskrivningsordbogen.