Kursus i engelsk korrekturlæsning (1 dag)

Kursus i engelsk korrekturlæsning (1 dag)

Vælg dato:
Ingen ledige datoer

Kursus i engelsk korrekturlæsning

De fleste danskere er efterhånden tosprogede, og mange af os læser og skriver dagligt tekster på engelsk. Men engelsk retskrivning og grammatik er svær, og foruden de fejl som også indfødte kan begå, har danske begreber og sætningsmønstre let ved at snige sig ind i vores engelske tekster. På dette kursus får du udviklet dine færdigheder i at rette fejl og fange tvivlsomme formuleringer i dine og andres engelske tekster.

Målgruppe

Kurset henvender sig til kommunikationsmedarbejdere, copywriters, content managers, translatører, oversættere, tekstforfattere og alle andre der håndterer engelsksprogede tekster – fra skriftlige årsberetninger til profilbrochurer; fra videnskabelige afhandlinger til salgs- og præsentationstekster på nettet.   

Kursusindhold

Du får en grundig indføring i moderne korrekturlæsning, hvor vi både ser på stave- og grammatikfejl og gennemgår en række andre aspekter som er med til at afgøre om en tekst er vellykket. Vi stiller skarpt på de felter hvor danskere tit har problemer med at ramme den engelske sprogtone eller begår typiske ’danskerfejl’, så du bliver endnu bedre til at opdage og rette op på de skævheder som jeres internationale læsere ellers ville være udsat for.

På kurset vil der være øvelser, og du får præsenteret en stor samling links til udvalgte ordbøger, sprogbrugstips, tekstkorpusser og andre nyttige hjælpemidler. 

Formål

Efter dette kursus har du

  • tilegnet dig teoretisk og metodisk viden om engelsk korrekturlæsning
  • øvet dig i at finde alle de svage punkter i en engelsk tekst og i at omskrive teksten så den fungerer for modtageren.
Rabatter
  • Du får 25 % rabat hvis du er medlem af vores sprognetværk.
  • Du får 15 % rabat hvis du er medlem af Kommunikation og Sprog, HK, Dansk Magisterforening eller Dansk Journalistforbund.

Rabatterne kan ikke kombineres. 
For at få rabatten som medlem af vores sprognetværk skal du på tilmeldingsblanketten sætte et hak ud for "Sprognetværk".

For at få fagforeningsrabatten skal du i feltet "Bemærkninger" på tilmeldingsblanketten oplyse hvilken af de to faglige organisationer du er medlem af.

Persondatalov

Alle dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Det vil sige de ikke bliver videregivet til andre uden for Danske Sprogseminarer.

Kursusmateriale

Du får en længere skriftlig præsentation, diverse øvelser samt en stor samling links til udvalgte ordbøger, sprogbrugstips, tekstkorpusser og andre nyttige hjælpemidler.   

Du skal selv medbringe en bærbar computer – til skriveøvelserne. 

Forplejning og tidsrum

Der er fuld forplejning hele kursusdagen; fra kl. 8.30 er der morgenkaffe med brød. Selve kurset begynder begge dage kl. 9.00 og slutter kl. 16.00.

08.30: Morgenkaffe med brød

09.00: Engelsk korrekturlæsning i teori og praksis 

Om formiddagen gennemgår vi hvad det vil sige at læse korrektur på en tekst, og hvilke forventninger der er til en korrekturlæst tekst. Rammer vi de rigtige læsere, er der logiske brist, er sprogbrugen i orden, er retskrivning og tegnsætningen korrekt? Vi kigger herefter på typiske ’danskerfejl’ og stiller skarpt på de væsentligste forskelle mellem britisk og amerikansk engelsk som man som korrekturlæser af engelske tekster bør være bekendt med når man arbejder med tekster til kunder og interessenter på det globale marked. Undervejs laver vi en række øvelser så du får trænet dine nye færdigheder i praksis.

12.00: Frokost
13.00: Korrekturlæserens hjælpemidler samt engelsk tegnsætning

Om eftermiddagen kigger vi på nogle af den moderne korrekturlæsers vigtigste hjælpemidler, og vi gennemgår kort de væsentligste forskelle mellem dansk og engelsk tegnsætning. Herefter øver vi os i at læse korrektur på autentiske engelske tekster forfattet af danskere. Du får her rig lejlighed til at træne dine detektiviske færdigheder i praksis når du skal finde sprog- og tegnsætningsfejl samt omformulere sætninger og vendinger, så teksterne kommer til at fremstå sprogligt og grammatisk korrekte.

16.00: Kurset slutter