Onlinekursus i skriveteknik

Onlinekursus i skriveteknik

Pris: 450 kr. inkl. moms

Onlinekursus i skriveteknik

Vil du gerne blive bedre til at skrive tekster der fanger og fastholder modtagerens interesse? Få gode råd til hvordan du kommer i gang med at skrive? Lære at skrive i et klart og letforståeligt sprog? På onlinekurset i skriveteknik bliver du klogere på hvilke greb du kan bruge når du skal skrive en tekst – hvad enten det er en fagtekst, en artikel eller et opslag til de sociale medier.

Er onlinekurset for alle?

Ja, det er for alle interesserede.

Indhold

En god tekst giver os lyst til at læse mere. Den giver os de nødvendige informationer, men på en interessant og indbydende måde. På onlinekurset lærer du at sætte dine tekster op så de fanger læserens interesse. Du lærer hvordan du skriver i et letforståeligt sprog så dine pointer bliver forstået. Du lærer også hvordan du nemmere kan komme i gang med at skrive ved hjælp af et skrivebudget.

Microsoft Teams

Vi bruger Microsoft Teams til vores onlinekurser. Du skal ikke downloade noget medmindre du bruger fx iPad. Så skal du først downloade appen Microsoft Teams.

Tilmelding

Når du har tilmeldt dig, får du straks en ordrebekræftelse. På et senere tidspunkt får du en faktura som dokumentation på at du har betalt. Hvis du gerne vil tilmelde flere personer til samme kursus, skal du indtaste antal tilmeldinger. Derefter skal du sende os ordrenummeret sammen med mailadresserne på deltagerne til jane@sprogseminar.dk. Mailadresserne er vigtige for at hver deltager kan få et link og blive lukket ind på kurset.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er kl. 12.00 dagen før kurset.

Vi optager onlinekurset

Hvis det ikke er muligt for dig at deltage i onlinekurset, behøver du ikke at gå glip af det. Vi optager det nemlig. Det betyder at du efter kurset får tilsendt et link til optagelsen.

Relaterede kurser