Blog

  • Startkomma og ledsætning

    En viden om ledsætninger er nødvendig for at kunne sætte korrekte kommaer.

    11. July 2021
    Hvad er et startkomma?  Kommaet før ledsætninger (bisætninger) kalder Dansk Sprognævn et startkomma. Vælger vi at sætte startkomma, følger vi de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Vælger vi ikke at sætte startkomma, følger vi Dansk Sprognævns anbefaling.  Eksempler: Børnene siger, at de kan lide fisk (med startkomma) Børnene siger at de kan lide fisk (uden startkomma) Startkommaet står altså før ledsætningen at de kan lide fisk. Hvad er en ledsætning? En ledsætning (bisætning) kan kendes på disse 4 måder: 1) En ledsætning kan kendes på ordstillingen. 2) En ledsætning kan ikke stå alene. 3) En ledsætning kan kendes på det første ord. 4) En ledsætning fungerer som led i en anden sætning. 1) En ledsætning kan kendes på ordstillingen Lad os gøre sætningen nægtende: Børnene siger, at de ikke kan lide fisk. Her viser det sig at benægtelsen kommer til at stå før udsagnsleddet kan lide. Denne ordstilling karakteriserer således en ledsætning 2) En ledsætning kan ikke stå …
    Kategorier:   /
  • Stop det sproglige sneskred

    At være ”i øjenhøjde med seerne” er stærkt overvurderet. Journalister og nyhedsoplæsere bør ikke være bange for at fremstå som sproglige autoriteter.

    15. March 2017
    Hvis blot nyhedsudsendelserne herhjemme efterstræbte samme fokus på sproglig korrekthed som på grafisk ramasjang, ville meget være vundet. Monopoltiden har modtaget mange hug i tidens løb, men jeg savner ofte den æras mere ophøjede omgang med det danske sprog. Ingen individer skal her nævnes, men flere yngre nyhedsværter har et upræcist sprog og kvaler med at stille deres spørgsmål klart og fyndigt. DR K sendte i 2013 den fremragende serie ”Verdens brændpunkter”, hvor en række af monopoltidens journalister så tilbage på en skelsættende begivenhed de dækkede.Og selv med min bedste vilje kan jeg ikke høre at det dansk Lasse Jensen, Jens Nauntofte og de andre koryfæer talte, skulle være støvet eller tørt.Med i serien er også tidligere Moskvakorrespondent Leif Davidsen, som for mig er indbegrebet af formidlingsformat. Han taler et smukt og dannet, men skam også dynamisk og inspirerende dansk.Bevares, disse dyder findes endnu, fx i skikkelse af de desværre forhenværende Deadlineværter Ad…
  • På eller i Island

    18. November 2016
    Mange vakler, når de skal sætte en præposition foran Island og Grønland. Det naturligste for de fleste af os er nok at sige ”på Island”, men andre finder at det er mere respektfuldt over for nationer som Island og Grønland at sige ”i”. Det har muligvis noget med nationernes alder at gøre. Island og Grønland er som selvstændige nationer meget unge, og nogle ønsker måske derfor at betone deres selvstændighed.Argumentet kan være at man siger ”på Anholt”, men ”i Storbritannien”. En ø som en del af et rige udløser altså ”på”, mens en ø som selvstændig nation kalder på ”i”.Det bliver hurtigt lidt indviklet, fordi Storbritannien på dansk både betegner en ø (Britain: England, Wales og Skotland) og et rige (United Kingdom: England, Wales, Skotland og Nordirland). Under alle omstændigheder siger Dansk Sprognævn at begge former er korrekte. Men hvis en islænding eller en grønlænder tager anstød af "på", skader det jo ingen at sige "i".   Torben Okholm
  • Skriv dit liv – hvis du tør

    ”Vi bør altid se tilbage på vores fortid med en form for øm foragt” udtalte den engelske dramatiker Dennis Potter engang. De ord rinder af og til i hu når man som jeg jævnligt læser den type artikler, hvor skribenten bruger løs af hovedstolen, altså sit eget livsforløb.

    31. October 2016
    Det må være en svær kunst at skrive om sig selv så det får almen relevans – men flere personer på forskellige alderstrin herhjemme mestrer det man kunne kalde inspirerende og opbyggelig selvudstillelse. I det følgende skal fire af dem hyldes.  To af de vigtigste, om end uskrevne, regler for denne genre er: Nul sentimentalitet, godt med selvironi. Mest afgørende er dog et talent for at servere dyb eksistentiel indsigt på en uprætentiøs eller ligefrem legende facon.  Weekendavisen har en særlig klumme, Levned & Meninger, afsat til denne form for ”livsskriveri”. Unge Iben Foss udviste for nylig i de spalter den særligt ædle form for generøsitet det er at dele sine bommerter med omverden. I artiklen Godnat, der handler om hendes søvnbesvær, fortæller hun om en af de mere begivenhedsrige vågne nætter. Den indtræf da hun i starten af tyverne ”udlevede fjumreårsklichéen om at tage til Mellemamerika for at lære spansk og passe fattige indianerbørn.” I det ikke helt ufarlige land Guatemal…
  • Kender du idiotkommaet?

    20. October 2016
    Det lyder umiddelbart meget uvenligt og nedladende, men begrebet idiotkomma er faktisk en fagterm der er kendt blandt sprogfolk. Begrebet dækker over en bestemt form for kommafejl, nemlig forkert anbragt grammatisk komma foran der i en spørgende ledsætning. Et eksempel: ”Det er ikke godt at vide hvem, der har gjort det.” Hvis man sætter startkomma, skal kommaet placeres foran hvem. Hvis man følger Dansk Sprognævns anbefaling og ikke sætter startkomma, skal der slet ikke noget komma i denne sætning. Fejlene hænger sikkert sammen med en indgroet tilbøjelighed hos mange til at sætte komma før der, som og at – uanset om disse ord indleder en ledsætning. Ifølge Den Danske Ordbog har ”idiotkomma” foruden denne betydning også betydningen forkert anbragt komma foran at før en infinitiv. Et eksempel: ”Det er sandelig ikke nemt, at sætte kommaer”. Men umuligt er det slet ikke.   Torben OkholmDanske Sprogseminarer
  • Debatindlæg om kommaer

    08. June 2015
    Skrevet af Jane Hansen, direktør, cand.mag.
    Mit nyeste indlæg i kommadebatten er gengivet herunder. For at kunne forstå indlægget er det en hjælp at vide hvad et startkomma og en ledsætning er. Det har jeg skrevet om på følgende link Startkomma og ledsætning På Sprognævnets hjemmeside er der en meget grundig gennemgang af kommareglerne. Læs mere om kommaregler. Debatindlæg om komma  Jeg har 20 års erfaring med at undervise i kommaer. De fleste kursister kommer fra firmaer hvor man følger de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Det er startkommaet der volder problemer – og ikke komma ved præciseringer, opremsninger, sideordninger og indskudte sætninger. Hvorfor er startkommaet et problem? En hovedårsag er at Sprognævnet har været uklar mht. at redegøre for kommareglerne. Der var mange som i 2004, hvor kommareglerne blev slået sammen i ét system, troede at det nye komma var afskaffet. Misforståelsen var stor, og det er den stadigvæk. En anden årsag ser jeg i uddannelsessystemet. Hvis universitetslærere, seminarielærer…