Blog

  • Billedrigt sprog øger forståeligheden

    "Jeg har aldrig set et saadant Ildhav i mit Liv [...]. Flammen var først indesluttet i Salene, de kostbare Gardiner brændte i Vinduerne som en Smule tændt Papir. Endelig gjennembrød Luehavet Kobbertaget, smeltede det, og med de dejligste Farver stege de røde, blaa og grønne Luer i Luften."

    02. januar 2014
    Skrevet af ,

    Kurt Strand har tidligere undervist i at skrive journalistisk hos Danske Sprogseminarer.

    Da Adam Oehlenschläger som bare 14-årig stod på Marmorbroen i København for at beskrive den altødelæggende brand på Christiansborg, havde han hverken fotoapparat, breaking news-billeder eller en mobil ved hånden til at støtte sin reportage. I bedste fald kom en kobberstiksmager forbi, men den slags var ikke just gearet til at kunne bidrage med visualiseringer til døgnets nyhedsstrøm.

    Derfor måtte Oehlenschläger i 1795 gribe til det eneste, han havde at gøre godt med; sproget. Og ikke mindst billederne i de ord og vendinger, han brugte i sin tekst:

    ”Endnu stod Taarnet som en sort Kæmpe midt i Ilden; længe spottede den uhyre Kæmpekrop de forræderske Ildkys, hvormed Salamanderne slikkede dens Brynje. Endelig vaklede Kæmpen, og med tre forfærdelige Drøn styrtede han ned gjennem alle Stokværk.”

    Når guldhornsdigteren har noget at lære os, næsten 218 år efter at ovenstående blev...

  • Find din litterære stemme

    10. november 2013
    Skrevet af ,

    Jonas Langvad Nilsson er tidligere foredragsholder i sprognetværket hos Danske Sprogseminarer.

    Nyhedsjournalister lærer allerede på 1. semester, at sproget ikke må larme og stikke ud. I nyhedsjournalistikkens distancerede, ferske fortællestil ligger læserens garanti for en sober, objektiv orientering om døgnets begivenheder. For journalister der derimod arbejder i grænselandet til det litterære landskab og skriver medrivende portrætter, journalistiske fortællinger og rekonstruktioner af vigtige eller dramatiske begivenheder, er virkeligheden en anden. I fortællinger, som ikke kun er beregnet på at orientere, men også stiler efter at forføre, bevæge og underholde, er de sproglige krav og udfordringer anderledes. I Danmark er interessen for at arbejde med sprog og fortælling voks...

  • Jeg er for god til det her sted

    Mange af os mener at vi er fremragende skribenter. Men hvad hjælper det hvis vi ikke kan få nogen til at læse de mange bogstaver, ord og sætninger vi bare SKAL have ud.

    09. november 2013
    Skrevet af ,

    Tina Reichstein underviser bl.a. på webjournalistuddannelsen hos Danske Sprogseminarer.

    Da jeg i sin begyndte at læse dansk på Københavns Universitet, var det egentlig bare for at få papir på det som jeg allerede synes jeg var rigtig god til. Nemlig at skrive. Derfor var chokket stort første gang en af mine tekster blev smidt op på et lærred og dissekeret af en lærer.

    Jeg tror i virkeligheden ikke at jeg adskilte mig særlig meget fra mange af dem der gennem årene har deltaget på mine kurser. De mener selv at det er gode til at skrive, og har også en stor interesse for sprog. Og mange af dem ER også rigtig gode. Derfor bliver vi tit enige om at der måske var en kollega eller to som ville have noget mere gavn af kurset.

    Men når det er sagt, så er der mange fællestræk mellem mine kursister og mig selv for efterhånden temmelig mange år siden.

    Ikke mere overflødig snak

    Det...

  • Sproget i udvikling

    Vores sprog har det faktisk godt - men nogle sprogbrugere kunne have det bedre sprogligt

    05. november 2013
    Skrevet af ,

    Ole Lauridsen holder foredrag i sprognetværket hos Danske Sprogseminarer.

    Sproget her og nu er altid et godt emne, og ikke mindst i agurketiden kaster pressen sig over det for så i øvrigt at lade det gå i glemmebogen når den politiske sæson går ind. Derfor er det dejligt at få lejlighed til at skrive om det, sproget altså, for et forum af professionelle hvis interesse er konstant og aldrig svigtende.

    Og sproget har det i mine øjne godt. Det udvikler sig, bevares, og ikke så helt få sætter lighedstegn mellem udvikling og forfald hvilket naturligvis er galt. Sproget er en del – efter mine begreber den vigtigste del – af os mennesker, og i lige så høj grad som vi udvikler os, gør sproget det. De forskellige ændringer vi sporer i dag inden for lyd- og bøjningsforhold er i det store og hele slet ikke nye, men kan for manges vedkomm...

  • Den danske sprog er en svær en

    "At synge hedder i datid sang, så hvorfor bliver gynge ikke til gang? Springe i datid er sprang, så hvorfor hedder bringe ikke brang?" Sådan lød nogle af de mange, tankevækkende eksempler på, hvor svært og ulogisk dansk kan virke.

    28. september 2013
    Den danske sprog er en svær en

    Det danske sprog blev vendt og drejet ved Danske Sprogseminarers seneste sprognetværksmøde.
    Lektor og mag.art. Ole Lauridsen præsenterede en hel vifte af sproglige faldgruber. Med ordene ”Hvad Herren har sammenføjet, må intet menneske adskille!” gav han en række underholdende eksempler på, hvad mellemrum kan gøre ved betydningen af ord:
    ”Hvad betyder det helt præcis, når der står ’en gammel, brun inder dør’? Og hvad mon der skete, når overskriften lyder: ’Tyve knægte raserede hus’. Man bliver lidt bekymret, når man hører om en ’halv nøgen dame’…”

    Selvom mange begår fejl, når de taler og skriver dansk, kunne Ole Lauridsen berolige forsamlingen med, at det danske sprog ikke er i fare:

    ”Det danske ordforråd er ikke voldsomt stort. Vi har cirka 200.000 ord i det danske sprog. Men fra 50’erne og frem til nu er der kommet cirka 10.000 nye ord til.”

    Ole Lauridsen langede ud efter det, han kaldte ’englisitis’ eller engelsk syge.
    ”Cirka 40 % af de nye ord i...

  • Pendulord kan hæmme kommunikationen. Men vi kan lære at leve med dem

    Frem og tilbage er lige langt - eller er det?

    12. august 2013

    Pendul: et bevægeligt ophængt legeme, der kan svinge frem og tilbage om et punkt ell. en akse (Ordbog over det danske Sprog)

    Det er møgirriterende: Bedst som man har lært sig sproget og dets ords betydning, skrider det hele. Uansvarlige sprogbrugere vender op og ned på sagerne og insisterer på nye betydninger af ordene. Vi andre – der ikke blot er født før verden gik af lave, men som også har tilbragt enkelte vågne stunder i dansktimerne (jeg husker dem begge) – kan kun slå kors for os og vende blikket mod himmelen. O tempora, o mores.

    Du aner formentlig hvor det bærer hen. Det drejer sig om pendulord. Et pendulord er et ord der skifter betydning. Ikke sjældent således at ordet for nogle får en betydning der er den stik modsatte af den oprindelige. Uheldigvis er der gerne en overgangsperiode hvor nogle holder fast i den oprindelige betydning (hvad var der nu i vejen med den?), mens andre frejdigt drejer ordet 180 grader.

    Lad os tage nogle ...