Engelsk korrekturlæsning med ChatGPT

Digitale ordbøger gjorde livet lettere for alle danskere, der bruger engelsk dagligt. Men med kunstig intelligens ved hånden kan du nu skrive engelske tekster hurtigere og fejlfrit.

På vores kursus i engelsk korrekturlæsning med ChatGPT lærer du, hvordan du får mest muligt ud af den nye teknologi.

Kom med, og få indsigt i, hvordan du integrerer kunstig intelligens og ChatGPT i dit daglige arbejde, så du hurtigt og effektivt kan løfte kvaliteten af egne og andres engelsksprogede tekster.

Tilmelding
Kursussted og underviser

5.995 kr. ekskl. moms

2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil 2 dage før kurset.

Indtast dine oplysninger herunder
Fakturering
Hvis du ikke har deltaget i vores kurser før, vil vi gerne vide, hvordan du har fundet Danske Sprogseminarer

Engelsk korrekturlæsning med ChatGPT

Vores kursus i engelsk korrekturlæsning med ChatGPT giver dig et grundigt indblik i, hvordan du kan bruge ChatGPT og andre redskaber baseret på kunstig intelligens (AI) til at forbedre engelske tekster – og især engelske tekster skrevet af danskere.

På kurset lærer du, hvilke fejl danskere typisk begår i engelsksprogede tekster, og du lærer, hvordan ChatGPT forstår og bearbejder sprog. Du bliver bekendt med teknologiens muligheder og begrænsninger, når det kommer til redigering og korrekturlæsning af engelske tekster, og du bliver i stand til at prompte på en måde, så du får brugbar feedback fra ChatGPT.

Kurset lægger vægt på praktisk anvendelse af ChatGPT, og de mange øvelser dagen igennem vil gøre dig fortrolig med teknologien, så du nemt og naturlig kan integrere den i dit eget arbejde.

Kurset i engelsk korrekturlæsning med ChatGPT henvender sig til alle sprogmedarbejdere, der som en del af deres arbejde skriver på engelsk eller retter andres engelske tekster.

Måske er du professionel korrekturlæser, eller måske er du ansat i en virksomhed, som har engelsk som koncernsprog, eller som har flere engelsktalende interessenter.

Kurset er især henvendt til dig, der ønsker at forstå den nye teknologi og dens mulighed for at assistere dig i dit arbejde med at skrive på engelsk eller rette engelske tekster.

Efter kurset vil du hurtigere kan producere korrekte tekster på flydende engelsk, og du vil kunne bruge teknologien til at fange typiske fejl begået af danskere i engelsksprogede tekster.

  • Du får 25 % rabat, hvis du er medlem af vores Sprognetværk.
  • Du får 15 % rabat, hvis du er medlem af Kommunikation og Sprog, Dansk Magisterforening, HK eller Dansk Journalistforbund.

Rabatterne kan ikke kombineres.

Gør opmærksom på dit medlemskab, når du tilmelder dig vores kursus i engelsk korrekturlæsning med ChatGPT. Det gør du ved i feltet Bemærkninger at skrive, om du er medlem af vores Sprognetværk eller en af de nævnte faglige organisationer.

Medbring gerne en bærbar computer. På vores kursus i engelsk korrekturlæsning med ChatGPT skal vi nemlig lave en lang række øvelser med chatbotten.

Det er en fordel, hvis du har rettigheder til at installere programmer på din computer, fordi vi skal prøve kræfter med browserudvidelser og anden software.

Opret gerne en bruger på chat.openai.com før kurset. Hvis du har problemer med oprettelsen, hjælper underviseren dig med det på dagen.

Underviseren benytter GPT-4, som er den betalte version af ChatGPT. Du kan godt deltage med gratisversionen (GPT-3.5).

Der er morgenkaffe med brød kl. 8.30. Selve kurset begynder kl. 9.00. Frokost er inkluderet i kursusprisen.

Der er gratis parkering.

Kursusprogram

08.00: Morgenkaffe med brød

09.00: Engelsk korrekturlæsning og ChatGPT

Vi kigger først på de fejltyper, som danskere typisk begår i engelske tekster. Når du kender til dem, kan du nemlig selv finde dem i tekster, og du vil derfor være bedre i stand til at vurdere den feedback, som du får fra ChatGPT.

Herefter får du en grundig introduktion til ChatGPT, så du opnår en forståelse for, hvordan ChatGPT fortolker og forstår sprog. Med det på plads kaster vi os ud i en række øvelser for at undersøge, hvad ChatGPT er god til, når det kommer til korrektur og revidering af engelske tekster skrevet af danskere, men også hvad teknologien har af begrænsninger.

12.00: Frokost

12.45: AI-værktøjer til korrektur og redigering

Efter frokost får du en række øvelser, så du kan blive mere fortrolig med teknologien og på den måde nemmere kan integrere ChatGPT i dit daglige arbejde. Herefter bygger vi ovenpå med flere AI-baserede værktøjer, der kan gøre dig mere effektiv i dit arbejde. Du lærer bl.a., hvordan du kan bygge din egen personlige GPT, som er tilpasset netop dine behov.

Vi prøver kræfter med forskellige udfordringer, som du typisk vil støde på i engelske tekster forfattet af danskere, og vi tester teknologiens evner til at løse udfordringer for os og assistere os i arbejdet med teksterne.

Undervejs får du rig mulighed for at prøve kræfter med selv at prompte, og du lærer at tilpasse dine prompts, så du får brugbar og hjælpsom feedback fra ChatGPT.

16.00: Kurset slutter