Den danske sprog er en svær en

"At synge hedder i datid sang, så hvorfor bliver gynge ikke til gang? Springe i datid er sprang, så hvorfor hedder bringe ikke brang?" Sådan lød nogle af de mange, tankevækkende eksempler på, hvor svært og ulogisk dansk kan virke.

Den danske sprog er en svær en

Det danske sprog blev vendt og drejet ved Danske Sprogseminarers seneste sprognetværksmøde.
Lektor og mag.art. Ole Lauridsen præsenterede en hel vifte af sproglige faldgruber. Med ordene ”Hvad Herren har sammenføjet, må intet menneske adskille!” gav han en række underholdende eksempler på, hvad mellemrum kan gøre ved betydningen af ord:
”Hvad betyder det helt præcis, når der står ’en gammel, brun inder dør’? Og hvad mon der skete, når overskriften lyder: ’Tyve knægte raserede hus’. Man bliver lidt bekymret, når man hører om en ’halv nøgen dame’…”

Selvom mange begår fejl, når de taler og skriver dansk, kunne Ole Lauridsen berolige forsamlingen med, at det danske sprog ikke er i fare:

”Det danske ordforråd er ikke voldsomt stort. Vi har cirka 200.000 ord i det danske sprog. Men fra 50’erne og frem til nu er der kommet cirka 10.000 nye ord til.”

Ole Lauridsen langede ud efter det, han kaldte ’englisitis’ eller engelsk syge.
”Cirka 40 % af de nye ord i det danske sprog har engelsk oprindelse. Vi vil imponere rakket, og så er det flot og smart at komme med en engelsk brok. Folk er fuldstændig off track i stedet for at være ude på et sidespor. Man spørger hinanden: Har du nogle comments på det her? Vi er connected. Og der er ikke nogen, der har udsalg mere – de har sale.” Ole stoppede op et sekund og sagde så: ”Sikke en gammel, sur fætter jeg er,” og fra tilhørerne lød straks kommentaren: ”Jah, du er lidt oldschool!”

Hvis vi vil passe på det danske sprog, skal vi behandle det samvittighedsfuldt og være præcise, lød Ole Lauridsens budskab:
”Man skal passe på med billedsproget. Folk ’griber fat om nældens rod’, for ’dér ligger ræven begravet’, og ’økonomien er afmagret til skinnebenet’. Det er noget sjusk!”

”Udtrykket ’at spørge ind til’ kan virkelig bringe mig i affekt,” fortsatte han. ”Hvorfor skal man liste omkring emnet på den måde? Spørg og giv svar! Vær præcis og direkte. Det er forbudt at have problemer nu om dage, man har ’udfordringer’, ’problematikker’ og ’opgaver’. Det er et mesterstykke i politisk korrekthed at undgå at sige tingene, som de er.”

Ole Lauridsen selv taler lige ud af posen:
”Der har altid været forskel i generationernes sprogbrug. De unge sørger for at bruge sprog på en måde, så de ældre bliver provokeret. Men jeg synes, at alle skal have mulighed for at forstå, hvor vigtigt det er at have et korrekt sprog. Udtalen siger noget om én. Og hvis man staver forkert og fx skriver: ’Det er får galt, og du for besked’, kan det virke deklasserende. Der er sikkert nogen som mener, jeg er højrøvet, men jeg synes, folk skal vide, at det opfattes deklasserende.”

”Danskere bliver tit sure, hvis nogen retter på vores sprog. Men hvorfor? Jeg oplever, at det er anderledes i fx Tyskland, hvor folk i højere grad er åbne for at give og modtage sproglig kritik. Fejlen er et skridt på vej i den rigtige retning. Man skal tage fat om fejlen og pusle om den og rette den. Og så skal man have mere fokus på retskrivning og grammatik i skolen – det kan være fantastisk spændende og gøres virkelig skægt!”


Skrevet af: Liselotte Michaelsen, journalist

comments powered by Disqus