Danske Sprogseminarer blev stiftet i 1995 og er en af landets førende udbydere af danske og engelske kurser og korrekturlæseruddannelser.

Målgruppen for kurserne er sprogmedarbejdere, fx oversættere, kommunikationsmedarbejdere, sekretærer, HR-medarbejdere, undervisere, tekstforfattere og konsulenter.

 

  • Kommareglerne

    Klik på overskriften herover for at få vist en formateret side

    02. september 2021

    Kommaregler   

    Mellem helsætninger

    I opremsninger

    Ved tilføjelser

    Ved navnetillæg

    Foran men

    Efter ledsætninger (slutkomma)

    Før og efter parentetiske ledsætninger

    Foran andre ledsætninger (valgfrit startkomma)

     

    Uddybende om nogle af kommareglerne

    Mellem helsætninger

    En helsætning er en sætning, der kan stå alene. I eksemplet er der to helsætninger:

    Det regner i dag.


    Kategorier:   /
  • Startkomma og ledsætning

    Klik på overskriften herover for at få vist en formateret side.

    11. juli 2021

    Hvis du ønsker at deltage i et af vores kommakurser (fysisk fremmøde), skal du klikke på .

    Hvad er et startkomma? 

    Kommaet før ledsætninger (bisætninger) kalder Dansk Sprognævn et startkomma. Vælger vi at sætte startkomma, følger vi de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Vælger vi ikke at sætte startkomma, følger vi Dansk Sprognævns anbefaling. 

    Eksempler:

    Børnene siger, at de kan lide fisk (med startkomma)

    Børnene siger at de kan lide fisk (uden startkomma)

    Startkommaet står altså før ledsætningen at de kan lide fisk.

    Hvad er en ledsætning?

    En ledsætning (bisætning) kan kendes på disse 4 måder:

    1) En ledsætning kan kendes på ordstillingen.

    2) En ledsætning kan ikke stå alene.

    3) En ledsætning kan kendes på det første ord.

    4) En ledsætning fungerer som led i en anden sætning.

    1) En ledsætning kan kendes på ordstillingen

    Lad os gøre sætningen nægtende: Børnene siger, at de ikke kan lide fisk.

    Her viser det sig at benægt…


    Kategorier:   /
  • Stop det sproglige sneskred

    At være ”i øjenhøjde med seerne” er stærkt overvurderet. Journalister og nyhedsoplæsere bør ikke være bange for at fremstå som sproglige autoriteter.

    15. marts 2017

    Hvis blot nyhedsudsendelserne herhjemme efterstræbte samme fokus på sproglig korrekthed som på grafisk ramasjang, ville meget være vundet.

    Monopoltiden har modtaget mange hug i tidens løb, men jeg savner ofte den æras mere ophøjede omgang med det danske sprog.

    Ingen individer skal her nævnes, men flere yngre nyhedsværter har et upræcist sprog og kvaler med at stille deres spørgsmål klart og fyndigt.

    DR K sendte i 2013 den fremragende serie ”Verdens brændpunkter”, hvor en række af monopoltidens journalister så tilbage på en skelsættende begivenhed de dækkede.



  • På eller i Island

    18. november 2016

    Mange vakler, når de skal sætte en præposition foran Island og Grønland. Det naturligste for de fleste af os er nok at sige ”på Island”, men andre finder at det er mere respektfuldt over for nationer som Island og Grønland at sige ”i”. Det har muligvis noget med nationernes alder at gøre. Island og Grønland er som selvstændige nationer meget unge, og nogle ønsker måske derfor at betone deres selvstændighed.

    Under alle omstændigheder siger Dansk Sprognævn at begge former er korrekte. Men hvis en islænding eller en grønlænder tager anstød af "på", skader det jo ingen at sige "i".

     

    Torben Okholm


  • Skriv dit liv – hvis du tør

    ”Vi bør altid se tilbage på vores fortid med en form for øm foragt” udtalte den engelske dramatiker Dennis Potter engang. De ord rinder af og til i hu når man som jeg jævnligt læser den type artikler, hvor skribenten bruger løs af hovedstolen, altså sit eget livsforløb.

    31. oktober 2016

    Det må være en svær kunst at skrive om sig selv så det får almen relevans – men flere personer på forskellige alderstrin herhjemme mestrer det man kunne kalde inspirerende og opbyggelig selvudstillelse. I det følgende skal fire af dem hyldes. 

    To af de vigtigste, om end uskrevne, regler for denne genre er: Nul sentimentalitet, godt med selvironi. Mest afgørende er dog et talent for at servere dyb eksistentiel indsigt på en uprætentiøs eller ligefrem legende facon. 

    Weekendavisen har en særlig klumme, Levned & Meninger, afsat til denne form for ”livsskriveri”. Unge Iben Foss udviste for nylig i de spalter den særligt ædle form for generøsitet det er at dele sine bommerter med omverden. I artiklen Godnat, der handler om hendes søvnbesvær, fortæller hun om en af de mere begivenhedsrige vågne nætter. Den indtræf da hun i starten af tyverne ”udlevede fjumreårsklichéen om at tage til Mellemamerika for at lære spansk og passe fattige indianerbørn.” I det ikke helt ufarlige land Gua…


  • Kender du idiotkommaet?

    20. oktober 2016

    Det lyder umiddelbart meget uvenligt og nedladende, men begrebet er faktisk en fagterm der er kendt blandt sprogfolk. Begrebet dækker over en bestemt form for kommafejl, nemlig forkert anbragt grammatisk komma foran der i en spørgende ledsætning. Et eksempel: ”Det er ikke godt at vide hvem, der har gjort det.” Hvis man sætter startkomma, skal kommaet placeres foran hvem. Hvis man følger Dansk Sprognævns anbefaling og ikke sætter startkomma, skal der slet ikke noget komma i denne sætning.

    Fejlene hænger sikkert sammen med en indgroet tilbøjelighed hos mange til at sætte komma før der, som og at – uanset om disse ord indleder en ledsætning.

    Ifølge Den Danske Ordbog har ”idiotkomma” foruden denne betydning også betydningen forkert anbragt komma foran at før en infinitiv. Et eksempel: ”Det er sandelig ikke nemt, at sætte kommaer”.

    Men umuligt er det slet ikke.

     

    Torben Okholm