Måske er der nu lagt låg på debatten indtil videre. Dansk Sprognævn har nemlig på et bestyrelsesmøde torsdag den 26. februar 2015 besluttet at undersøge om der er behov for at ændre kommareglerne.
Jeg synes det er en forkert beslutning, og jeg fristes til at antage at konklusionerne på et sådant serviceeftersyn af kommareglerne er givet på forhånd. Jeg antager desuden at formålet med undersøgelsen er at legitimere en beslutning som også er givet på forhånd: Nævnet vil beslutte at fastholde startkommaet, og de vil erstatte valgfriheden med et letbenet alternativ som ingen kan finde ud af.
Lad os se – efter afsluttet serviceeftersyn – om ikke 1918 og visse kræfter i nævnet "sejrer" i kommakrigen. Jeg håber jeg tager fejl.
Undersøgelsen vil vise at langt de fleste underviser i/forsøger at følge de gamle kommaregler fra 1918 og sætter startkomma.
Men undersøgelsen vil også vise at der er mange kommafejl, og at det primært er startkommaet som er problemet. Men det er jo kendt stof i dag. Derfor burde nævnet ikke bruge tid på en undersøgelse, men snarere afskaffe startkommaet i en fart. En sådan beslutning ville desuden have været loyal over for anbefalingen fra 2004: Sæt ikke startkomma.
Undersøgelsen vil vise at relativt flere fravælger startkommaer fx i skønlitteratur end i uddannelserne og i den offentlige administration. I medier, fx dagblade, kan alle og enhver se at man forsøger sig med de gamle kommaregler, dvs. den daglige kamp med startkommaet. Hver dag er der masser af "glemte" startkommaer i de store dagblade.
Nævnet vil konkludere at eftersom et klart flertal underviser i og følger de gamle kommaregler, er det valgfrie startkomma ikke slået an.
Jeg synes en kvalificeret konklusion vil være den modsatte: Eftersom der er så mange kommafejl (specielt de glemte startkommaer), har det gamle komma fra 1918 ikke slået an. Det har haft sin prøvetid. De fleste har ganske vist taget det til sig men kan ikke finde ud af det – selv om de tror de kan.