Startkomma og ledsætning

Klik på overskriften herover for at få vist en formateret side.

Startkomma og ledsætning

Hvis du ønsker at deltage i et af vores kommakurser (fysisk fremmøde), skal du klikke på næste kursus i kommatering.

Hvad er et startkomma? 

Kommaet før ledsætninger (bisætninger) kalder Dansk Sprognævn et startkomma. Vælger vi at sætte startkomma, følger vi de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Vælger vi ikke at sætte startkomma, følger vi Dansk Sprognævns anbefaling. 

Eksempler:

Børnene siger, at de kan lide fisk (med startkomma)

Børnene siger at de kan lide fisk (uden startkomma)

Startkommaet står altså før ledsætningen at de kan lide fisk.

Hvad er en ledsætning?

En ledsætning (bisætning) kan kendes på disse 4 måder:

1) En ledsætning kan kendes på ordstillingen.

2) En ledsætning kan ikke stå alene.

3) En ledsætning kan kendes på det første ord.

4) En ledsætning fungerer som led i en anden sætning.

1) En ledsætning kan kendes på ordstillingen

Lad os gøre sætningen nægtende: Børnene siger, at de ikke kan lide fisk.

Her viser det sig at benægtelsen kommer til at stå før udsagnsleddet kan lide. Denne ordstilling karakteriserer således en ledsætning

2) En ledsætning kan ikke stå alene

Ledsætningen at de kan lide fisk kan ikke stå alene. Dette karakteriserer en ledsætning.

En helsætning (=hovedsætning) kan godt stå alene. Det vil sige at Børnene siger, at de kan lide fisk kan stå alene.

3) En ledsætning kan kendes på det første ord

En ledsætning kan kendes på det ord der indleder den. Det kan være

a) bindeord, fx at, fordi
b) hv-ord, fx hvem, hvordan
c) stedord, fx som, der

Her har jeg nævnt to ordklasser: bindeord og stedord. Hvis du vil læse mere om ordklaser, kan du se en god oversigt over 11 ordklasser.

Eksempler på sætninger med og uden startkomma

Han synes, at det går godt (med startkomma)

Han synes at det går godt (uden startkomma)

Vi kan nå det, fordi bussen kommer nu (med startkomma)

Vi kan nå det fordi bussen kommer nu (uden startkomma)

Vi ved ikke, hvem af børnene der kom for sent (med startkomma)

Vi ved ikke hvem af børnene der kom for sent (uden startkomma)

De hørte ikke, hvordan det var gået (med startkomma)

De hørte ikke hvordan det var gået (uden startkomma)

Kender du ham, som står der? (med startkomma)

Kender du ham som står der? (uden startkomma)

De bor i huset, der ligger på ud til vandet (med startkomma)

De bor i huset der ligger på ud til vandet (uden startkomma)

Her er et godt link til mange flere eksempler på sætninger med og uden startkomma.

4) En ledsætning fungerer som led i en anden sætning

Nu kommer den vanskeligste måde at kende en ledsætning på, men også den sikreste.

En ledsætning er en sætning der fungerer som led i en anden sætning. Lad os tage eksempler på ledsætningsfunktioner:

Grundled (subjekt)

At børnene kan lide pandekager, er klart.

I denne sætning står ledsætningen At børnene kan lide fisk som grundled til udsagnsleddet er.

Her skal være komma mellem udsagnsled og grundled. Uanset om vi vælger at sætte startkomma eller ej, skal der komma efter en ledsætning.

Genstandsled (objekt)

Børnene siger, at de kan lide fisk.

I denne sætning står ledsætningen at de kan lide fisk som genstandsled.

Et genstandsled finder man jo her ved at spørge: Hvad kan børnene lide?

Biled (adverbielt)

Ledsætninger står meget ofte adverbielt. Det betyder at vi skal se på om ledsætningen fx siger noget om:

tid

årsag

Vi gik ind, da det begyndte at regne (med startkomma)

Vi gik ind da det begyndte at regne (uden startkomma)

Ledsætningen da det begyndte at regne siger noget om tid. Den er altså et svar på hvornår.

Han gik i seng, fordi han var træt (med startkomma)

Han gik i seng fordi han var træt (uden startkomma)

Ledsætningen fordi han var træt siger noget om årsag. Den er altså et svar på hvorfor.

Hvis du vil læse mere om denne måde at kende ledsætninger på, kan du studere eksemplerne på ledsætningsfunktioner.

comments powered by Disqus