Sprognetværk i Århus

Vælg dato:
Pris:
5.995 kr. ekskl. moms
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

Kniber det med tiden på dit arbejde til at fordybe sig i det sproglige? Savner du nogen at drøfte sproglige emner med? Interesserer du dig generelt for sprog, og vil du gerne blive klogere?

Hvis du svarer ja til disse spørgsmål, er vores Sprognetværk noget for dig. Med Sprognetværket henvender vi os til virksomheder der prioriterer sproglig kompetence hos deres ansatte.

Forum for sproginteresserede

I vores professionelle Sprognetværk får du med- og modspil fra ligesindede fra andre brancher og er selv med til at lægge linjen for indholdet. Derfor tør vi godt vove den påstand at vi sammen leverer et unikt røntgenbillede af sproget. Emnerne kan spænde fra oversættergerningens mange udfordringer over sprogets udvikling til grammatiske og litterære emner. Uanset hvor vi havner, er et højt fagligt niveau Sprognetværkets røde tråd.

Du får lejlighed til at drøfte spørgsmål der er vigtige for dig – i et fortroligt og inspirerende forum. Hvert møde byder på aktuelle og indholdsrige indlæg fra sprogeksperter med markante synspunkter og talegaver der ikke behøver byttemærke. Hyppigst i form af foredrag – skønt vi af og til ryster posen med et interview.

4 årlige aftenmøder med 2 foredrag hver gang

Vi mødes 4 gange årligt (16.00-20.00). Hvert møde indeholder 2 foredrag, normalt et dansk og et engelsk. På netværksmøderne har du mulighed for at netværke med mange andre sprogmedarbejdere. Hvis du er forhindret i at møde en aften, er du velkommen til at lade en kollega deltage i dit sted.

Program for en netværksaften:

16.00-17.00  Kaffe/te og kage (og netværk)
17.00-18.00  Foredrag 1 
18.00-19.00  Buffet (og netværk)
19.00-20.00  Foredrag 2

Pris og rabatter

Et årligt medlemskab koster 5.995 kr. ekskl. moms.

15 % rabat
Som medlem af Dansk Journalistforbund, Kommunikation og Sprog, HK eller Dansk Magisterforening får du 15 % rabat på dit medlemskab af Sprognetværket. For at få rabatten skal du i feltet "Bemærkninger" på tilmeldingsblanketten oplyse hvilken af de faglige organisationer du er medlem af.

Rabatterne kan ikke kombineres.

Som medlem af vores Sprognetværk får du 25 % rabat på alle vores kurser og uddannelser.   

Medlemskabets varighed

Du er medlem indtil du melder dig ud. Hvis du ikke ønsker at være medlem mere, skal du melde dig ud inden årsskiftet ved at skrive til jane@sprogseminar.dk.

Netværksprogram

15. marts 2023

Foredrag 1: Retskrivningsordbogen 2024

Sidste gang der udkom en ny udgave af Retskrivningsordbogen, var i 2012, og sproget såvel som samfundet har ændret sig siden. Som alle andre ordbøger skal Retskrivningsordbogen afspejle den tid vi lever i, fx i forhold til diskussionen om køn og ligestilling.

Vi skal beslutte om ord som forperson skal være opslagsord i ordbogen ved siden af formand og forkvinde (ja, det skal det), og om finanskvinde skal være opslagsord ved siden af finansmand (ja, det skal det), og om finansperson også skal kunne findes i ordbogen (nej, det skal det ikke).

Også retskrivningsreglerne bliver underkastet et gennemsyn, og her skal vi bl.a. diskutere om stavemåden 3D skal gøres ”lovlig” (ja, det skal den nok), ligesom vi fx diskuterer hvordan vi danner imperativ af engelske verber, fx scrolle ((scroll ned gennem teksten eller scrol ned gennem teksten).

Foredraget vil tage udgangspunkt i de ændringer vi overvejer at indføre i Retskrivningsordbogen. Spørgsmål og kommentarer er velkomne.

Margrethe Heidemann Andersen
Margrethe Heidemann Andersen

Cand.mag., ph.d.

Foredrag 2: Talesprogets vidunderlige verden

Talesproget bliver ofte beskyldt for at være ukorrekt, ufuldstændigt eller sjusket.

Det er ikke svært at finde eksempler på det i avisers læserbreve og klummer eller på sociale medier. Men i det omfang sådanne beskyldninger ikke kun er udtryk for at nogle sprogrevsere vil flashe deres dannethed over for andre, mindre sprogligt dannede medborgere, beror de gerne på en sammenligning med et ideelt skriftsprog, og de afslører en manglende forståelse for både hvad sprog er, og hvad sproget skal.

Sprog – og sprogbrug – bør nemlig ikke ses ud fra krav om velformethed eller vellyd, men som et udtryk for den situation som en sprogbruger befinder sig i, med det formål vedkommende nu engang har med at udtrykke sig. Tager man først sådanne briller på i sit sprogsyn, vil man blive imponeret af hvad talesproget kan og gør i al dets mere eller mindre velformede mangfoldighed. Oplægget vil således vise hvorfor det er vigtigt at studere talesproget på dets præmisser, og dermed hvorfor det er vigtigt at knuselske det frem for at nedgøre det.

Jan Heegård Petersen
Jan Heegård Petersen

lektor, ph.d., Københavns Universitet

10. maj 2023

Foredrag 1: Danske bandeord i dag

Er det blevet værre med bandeordene de senere år? Bandes der mere i medierne, og bander unge mere end andre generationer? Og er sgu stadig et bandeord?

Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, har undersøgt unges og ældres brug af bandeord gennem de seneste ti år. Undersøgelsen viser blandt andet at både unge og ældre bruger flere bandeord der er knyttet til kroppens nedre funktioner. Det omfatter bandeord der har med afføring og sex at gøre, fx pislort og skide.

Alligevel er der stor forskel på hvad unge og ældre opfatter som bandeord. Mens sgu og pis stadig opfattes som bandeord af et flertal af de ældre, er der sket en udvikling blandt de unge der ikke i samme grad opfatter dem som bandeord.

I dette foredrag får du viden om hvordan de danske bandeord og danskernes holdninger til dem udvikler sig i disse år.

Marianne Rathje
Marianne Rathje

Adjunkt, ph.d.

Foredrag 2: The Role of English in Danish Education

English has become a ubiquitous element of the Danish life. The expanding role of the English language beyond our borders for global economic development has resulted in a need for highly proficient English speakers. To meet this need, programs offered through English-medium instruction have been implemented at all levels of education. This has resulted in both a range of opportunities and challenges across the board. To support pupils and students, Danish classroom teachers – both language teachers and subject teachers – have begun to expand language support through elements of Content and Language Integrated Learning (CLIL).

In this presentation, I will provide a brief background about the shift in English as a medium for instruction in our educational system. I will also present some innovative approaches teachers have taken to address the growing demand for English language training.

Joyce Kling
Joyce Kling

lektor, ph.dk, Lunds Universitet

13. september 2023

Foredrag 1: Aldersdiskriminerende sprog

Ifølge Monica Krog-Meyer har vi fået en ny alder mellem at være voksen og at være gammel. Den alder kalder hun plus-alderen. De mange friske ældre oplever en anden ungdom og mulighed for at realisere sig selv – igen.

På dette foredrag skal du høre om dette nye livskapitel under mottoet ”Vi bliver jo bare ved!” I plus-alderen føler mange sig både personligt og fagligt stærke. Denne positive livsindstilling og selvopfattelse står i kontrast til det aldersdiskriminerende sprog som mennesker i plus-alderen ofte bliver udsat for i det offentlige rum. Mange arbejdspladser har ikke for alvor har fået øjnene op for plus-resurserne – endnu. 

Monica Krog-Meyer
Monica Krog-Meyer

Forfatter, skribent, tidligere radiovært

Foredrag 2: Når sproget slår knuder

Hvis ikke man passer på, risikerer man både at udtømme mennesker og dræbe dem to gange, når man skal formidle til mange målgrupper. Det kan være op ad bakke, hvad det så end betyder.

Du kan se frem til både klandring, kæpheste og kommunikationsbrister, når Philip Meisner, tidligere vært på Radioavisen og nu specialkonsulent i Statsministeriet, byder op til en times ordpolka.

Philip Meisner
Philip Meisner

Specialkonsulent, journalist

8. november 2023

Foredrag 1: Standard accent, elite sociolect, indexicality and sociolinguistic change

We know that pronunciation changes over time, that younger generations use not only words, but also sounds, in different ways to their parents and grandparents. What kinds of indexical signals do older forms of pronunciation send to younger speakers, and how do we see evidence of that? Are older ways of speaking seen as "traditional", "old-fashioned" or something more?

In this talk, I will also explore the notion of "standard accent" and compare it as a social construct to the sociolinguistically-grounded elite sociolects of British English. This is important because alongside social change and language change, we also see sociolinguistic change: the embedding of language forms in society, and the values they have, are also subject to variation and change over time.

Anne Fabricius
Anne Fabricius

Associate Professor of English Linguistics, Roskilde University

Foredrag 2: Fang tidsånden

Trends er ikke kun for de trendy – de påvirker os alle sammen og smitter af på vores sprog. Så hvad er det for nogle tendenser og værdier der optager danskerne og udfolder sig gennem vores sprogbrug i dag? Hvad siger de nye ord om vores kultur og vores værdier?

Ved at slå ned på konkrete tendenser og typer i tiden tegner Christian Grau et billede af Danmark og danskerne her og nu. 

Christian Grau
Christian Grau

Tv-vært, journalist