Webinar om komma ved indskud og ved sideordnede adjektiver (1 time)

Webinar om komma ved indskud og ved sideordnede adjektiver (1 time)

Vælg dato:
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
2 uger inden kurset. Hvis der er ledige pladser, tager vi imod tilmeldinger indtil dagen før kurset.

På dette webinar har vi to emner på programmet:

1)  Komma ved selvstændige sætningsdele

I følgende eksempel er der sat parenteser om to kommaer.

Indboforsikringen er altså(,) ligesom husforsikringen og bilens ansvarsforsikring(,) en af de forsikringer, som beskytter dig mod at ende i en situation med en uoverskuelig gæld, hvis du dømmes erstatningspligtig.

Har vi her en parentetisk sætningsdel mellem de to parenteskommaer? Hvis ja, skal eller kan der så være komma?

2)  Komma ved sideordnede adjektiver (tillægsord)

I følgende eksempel skal der være komma mellem de to sideordnede adjektiver

De bor i en stor, dyr lejlighed på Østerbro.

Men ofte er der ikke tale om sideordnede adjektiver. Måske er det første adjektiv blevet til et adverbium (biord) og lægger sig bestemmende til det efterfølgende adjektiv som i dette eksempel:

De spillede usædvanlig høj musik i går.

Her skal der ikke være noget komma. Men nu støder vi på en ny udfordring: det adverbielle -t. Skal/kan det være usædvanligt høj? Det er en retskrivningsmæssig udfordring for mange; så det ser vi selvfølgelig også på.

Inden webinaret kan du forberede dig ved at se vores video om det adverbielle -t på dette link.

Vi optager webinaret

Hvis det ikke er muligt for dig at deltage i webinaret, behøver du ikke at gå glip af det. Vi optager det nemlig. Det betyder at du efter webinaret får tilsendt et link til optagelsen.

Relaterede kurser