Blog

  • Kender du idiotkommaet?

    20. oktober 2016

    Det lyder umiddelbart meget uvenligt og nedladende, men begrebet idiotkomma er faktisk en fagterm der er kendt blandt sprogfolk. Begrebet dækker over en bestemt form for kommafejl, nemlig forkert anbragt grammatisk komma foran der i en spørgende ledsætning. Et eksempel: ”Det er ikke godt at vide hvem, der har gjort det.” Hvis man sætter startkomma, skal kommaet placeres foran hvem. Hvis man følger Dansk Sprognævns anbefaling og ikke sætter startkomma, skal der slet ikke noget komma i denne sætning.

    Fejlene hænger sikkert sammen med en indgroet tilbøjelighed hos mange til at sætte komma før der, som og at – uanset om disse ord indleder en ledsætning.

    Ifølge Den Danske Ordbog har ”idiotkomma” foruden denne betydning også betydningen forkert anbragt komma foran at før en infinitiv. Et eksempel: ”Det er sandelig ikke nemt, at sætte kommaer”.

    Men umuligt er det slet ikke.

     

    Torben Okholm
    Danske Sprog...

  • Debatindlæg om kommaer

    08. juni 2015
    Skrevet af Jane Hansen, Direktør, cand.mag.

    Mit nyeste indlæg i kommadebatten er gengivet herunder. For at kunne forstå indlægget er det en hjælp at vide hvad et startkomma og en ledsætning er. Det har jeg skrevet om på følgende link Startkomma og ledsætning

    På Sprognævnets hjemmeside er der en meget grundig gennemgang af kommareglerne. Læs mere om kommaregler.

    Debatindlæg om komma 

    Jeg har 20 års erfaring med at undervise i kommaer. De fleste kursister kommer fra firmaer hvor man følger de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Det er startkommaet der volder problemer – og ikke komma ved præciseringer, opremsninger, sideordninger og indskudte sætninger.

    Hvorfor er startkommaet et problem?

    E...

  • Kommadebat

    Måske er der nu lagt låg på debatten indtil videre. Dansk Sprognævn har nemlig på et bestyrelsesmøde torsdag den 26. februar 2015 besluttet at undersøge om der er behov for at ændre kommareglerne.

    08. juni 2015
    Skrevet af Jane Hansen, Direktør, cand.mag.

    Jeg synes det er en forkert beslutning, og jeg fristes til at antage at konklusionerne på et sådant serviceeftersyn af kommareglerne er givet på forhånd. Jeg antager desuden at formålet med undersøgelsen er at legitimere en beslutning som også er givet på forhånd: Nævnet vil beslutte at fastholde startkommaet, og de vil erstatte valgfriheden med et letbenet alternativ som ingen kan finde ud af.  

    Lad os se – efter afsluttet serviceeftersyn – om ikke 1918 og visse kræfter i nævnet "sejrer" i kommakrigen. Jeg håber jeg tager fejl.

    Konklusionerne er givet på forhånd
    1) Nævnet vil undersøge den eksisterende kommateringspraksis, fx i uddannelserne og i den offentlige administration.

    Undersøgelsen vil vise at langt de fleste underviser i/forsøger at følge de gamle kommaregler fra 1918 og sætter startkomma. 

    Men undersøgelsen vil også vise at der er mange kommafejl, ...

  • Ud med startkommaet

    Kommadebatten er brudt ud. Lad os træffe det rigtige valg: Afskaf startkommaet.

    01. februar 2015
    Skrevet af Jane Hansen, Direktør, cand.mag.

    Vil vi sætte komma før en ledsætning eller ej? Det er spørgsmålet. Kommaet før ledsætninger kalder Dansk Sprognævn et startkomma. Vælger vi at sætte startkomma, følger vi de gamle kommaregler fra 1918. Vælger vi ikke at sætte startkomma, følger vi Dansk Sprognævns anbefaling fra 1996.

    Jeg understreger at jeg selv ikke sætter startkommaer. Synes du at der mangler en masse kommaer i dette debatindlæg? Der mangler ikke et eneste.

    Noget bør gøres

    Det er problematisk at Dansk Sprognævn anbefaler et komma som ikke bliver fulgt af ret mange. Jeg anbefaler Sprognævnet og Kulturministeriet at revidere det gældende regelsæt – og afskaffe startkommaet.

    Problemet er startkommaet

    Jeg har 20 års erfaring med at undervise i kommaer. Langt de fleste af mine kursister kommer fra firmaer hvor man følger de gamle kryds og bolle-kommaregler fra 1918. Det er startkommaet der volder problemer – ikke komma ved præciseringer, opremsninger, sideordninger og ind...

  • Ordet er jeres hvis I tager det

    Tidligere kunne et vilkår af tilværelsen karakteriseres med et væld af positive adjektiver. Dette vilkår kunne fx være dejligt, fortræffeligt, smukt, godt, behageligt, velklingende, yndigt, herligt, tilfredsstillende, overdådigt, vidunderligt, lækkert, udmærket, attråværdigt, tiltalende, henrivende ... fortsæt selv.

    01. februar 2014

    I dag er det hele bare fedt. Fedt er for mange stort set det eneste positive adjektiv der er til rådighed. Hvis begejstringen når særlige højder, kan situationen være ”fedest”. »Roskilde fedest før musikken starter« (Ekstra Bladet). Koncert i domkirken?

    Overdriver jeg? Ikke meget. Naturligvis spiller alderen en rolle, og der findes også yngre mennesker som kan tale et varieret dansk og erkender at dansk har mere end ét positivt adjektiv. Men ved Gud i himmelen, hvor har denne uskik bredt sig!

    Et liv uden ablativ: Hvor skal jeg hen?

    Hvorfor denne selvpålagte ordcensur? Hvorfor lade sig nøje med ét ord når vi har ufattelig mange til rådighed?

    Danskere har en fælles gave af grænseløs værdi: Det danske sprog er et af denne verdens store, komplette sprog. Det kan snildt måle sig med de såkaldte hovedsprog. Bevares, der er forskelle. Visse sprog kan noget vi ikke kan. Således har finsk, latin og sanskrit ablativ, og den kasus er ikke nem at finde i dansk. Vi klar...

  • Klichéer skal bruges med omtanke

    Skriv aldrig 'Den Gamle Have åbner igen'. Find på noget andet og bedre eller skriv slet og ret, at 'Tivoli åbner sæsonen'.

    15. januar 2014
    Skrevet af ,

    Kurt Strand har tidligere undervist i journalistisk fortælleteknik hos Danske Sprogseminarer.

    Ordene blev sagt af for længst afdøde journalist og lektor Flemming Steen, der – vist nærmest fra dag ét – satte ind mod klichéer, da jeg sammen med 79 andre studerende begyndte på Journalisthøjskolen i Aarhus i februar 1976. Når jeg ihukommer hans ord ganske præcist 38 år senere, skyldes det givetvis det både meget konkrete og gode eksempel på klichémisbrug, som vi blev præsenteret for. Men også fordi eksemplet meget godt illustrerer, at hvis klichéer bruges af ren og skær dovenskab, bliver de næsten parodiske.

    I mange år var jeg meget bevidst om ikke at bruge klichéer, men med tiden har jeg fået en mere nuanceret tilgang, fordi de brugt fornuftigt jo kan være med til at konkretisere og gøre en tekst mere forståelig. Hvornår et ord, en vending eller et begreb er en kliché, er selvfølgelig vanskeligt at definere præcist, men hvis den er med til at gøre en tekst uoplagt og foruds...